Hvorfor er Anna-Elisia anbragt?

En kommentar er skrevet på mit indlæg fra i mandags – da jeg var til samvær med Anna-Elisia. Min dejligste og smukkeste niece – som mange af jer nok ved, har jeg fuld forældremyndighed over Anna-Elisia. Spørgsmålet i kommentaren er – hvorfor er Anna-Elisia anbragt og hvorfor har jeg forældremyndigheden?

Det vil jeg rigtig gerne fortælle. Af hensyn til sagens art, så er der ting om sagen, som jeg ikke kan skrive offentligt – og denne blog skal rent generelt ikke omhandle sagen – men selvfølgelig vil der komme indblik i små doser, i ny og næ.

Min søster – Mitzi – var stofmisbruger. Et årelangt misbrug, som hun virkelig kæmpede MED og MOD. Når jeg tænker tilbage på hendes kamp, så er jeg så gude’stolt af hende, fordi hun ville virkelig gerne ud af sit misbrug – som tydeligt tog hårdt på hendes sind. Det ”problematiske” i Mitzis misbrug var ikke stofferne, men hendes tanker. Vi har en fælles barndom i en ret dysfunktionel familie – jeg skriver ”ret”, fordi jeg egentlig ville skrive meget – men omvendt, så tænker jeg altid ”der er nogen der har opvokset i en værre tilværelse”. Samtidig, så tænker jeg også at – vores barndom blev min søsters død.

Stofferne tog livet af min søster, vil mange nok tænke – og ja, rent praktisk var det stofferne som tog livet af hende – men teoretisk var det vores barndom der tog livet af Mitzi – og ikke mindst myndighederne som svigtede. Jeg bebrejder i den grad myndighederne, og nu vil mange sikkert tænke at det er tidsspild at bebrejde nogen – men nej, ikke for mig. Når man mister en man elsker højt, så søger man vel en retfærdighed – den retfærdighed får jeg nok aldrig, og ingen kan bringe Mitzi tilbage. Da jeg fik besked om at Mitzi var død, accepterede jeg hendes død med det samme – selvfølgelig græd jeg og selvfølgelig vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv – men jeg vidste at hun NU var et bedre sted end her. Hun havde endelig fundet den fred, ro og lykke, som hun i mange år kæmpede for at finde.

I 2011 sker der det at Mitzi bliver gravid – samtidig med at Mitzi er misbruger. Det gør det hele meget kompliceret. Mitzi har i starten af graviditeten ikke levet af så meget andet end stoffer og havregrød – og først måneder inde i graviditeten kommer hun i døgnbehandling og i nedtrapning med metadon. For ikke at gøre med skade end gavn, vælger man at Mitzi først skal trappes helt ud af sin metadon når Anna-Elisia er kommet til verden – som sker d. 6 januar 2012.

Få timer inden Anna-Elisia åbner sine øjne i en ny verden – og en krop som er abstinent – så meddeler kommunen at Anna-Elisia skal anbringes i plejefamilie, hvilket min søster går med til frivilligt. Mitzi ville koncentrere sig om sin behandling, være en god mor ved samværene med hendes datter og en drøm om at blive en god mor for Anna-Elisia resten af livet. Mitzi var en stolt mor – og jeg blev en stolt moster.

Mitzi klarede sin døgnbehandling og blev clean efter hun blev mor. Hun startede i dag-behandling i København og flyttede ind i et hus med andre personer, som var blevet clean. Hun fik 3 måneders clean-dage, men Mitzi var sjældent fyldt med glæde – hun spurgte mig en dag ”hvordan kan du finde lykke, når du ikke er på stoffer?” – hvad svare man til det?

Mitzi fik tilbagefald – men kom hurtigt på rette køl igen, via. Dag-behandlingen. Kort tid efter får Mitzi tilbagefald igen og ligger på sine grædende knæ om at komme i døgnbehandling igen. Dette sker mandag. Kommunen kan først give svar på om de vil betale for ny døgnbehandling om torsdagen – den ventetid blev for lang og uoverskuelig. Mitzi døde onsdag nat d. 12 september 2012.

Jeg fandt faktisk aldrig ud af om kommunen ville have betalt for hendes døgnbehandlingen – afgørelsen endte jo med at være ligegyldig.

December 2012 bliver jeg peget på af kommunen til at få den fulde forældremyndighed – som jeg selvfølgelig gerne ville have. I marts 2013 er jeg til møde i statsforvaltningen, som skulle vurdere om jeg var egnet – hvilket de mente jeg var. I april 2013 får jeg papirer på at have fuld forældremyndighed over Anna-Elisia. Der blev jeg juridisk set ”mor” – men jeg kalder mig selv for moster, for det er hvad jeg er.

Anna-Elisia er stadig frivilligt anbragt – jeg har frem til år 2015 (nu) kæmpet for at blive undersøgt – således at man kunne se på en eventuel hjemgivelse af Anna-Elisia – i hvertfald så det bedste for Anna-Elisia kan ske, uanset om det bedste er en hjemgivelse til mig eller at hun fortsat skal være anbragt, så skal det bedste ske for Anna-Elisia. Det er mit klare ønske.

Nu er det endelig blevet vedtaget at jeg skal undersøges – hvilket jeg er enormt spændt på. Jeg glæder mig til at komme i gang og at der sker noget i sagen.

I dag smiler jeg stadig STOLT når jeg tænker på Mitzi – hun var et smukt og varmt menneske, med nogle indre dæmoner, som hun ikke kunne slette. Uanset hvor meget hun gerne ville være glad og lykkelig, så kunne det ikke lade sig gøre på vores jord og det acceptere jeg 100%. Hun er lykkelig nu og det glæder mit lillesøster-hjerte så meget. Mitzi var mit et og alt, og nu vil jeg gøre alt for at passe godt på hendes datter – som ER mit et og alt.

Jeg håber dette indlæg gav svar på hvorfor Anna-Elisia er anbragt og hvorfor jeg har fået fuld forældremyndighed.

Følg mig på Facebook – klik her.

– Camilla-Kenya.