Happy Sushi!

Rosmarin-fritter og hvidvin!

image1-12

Den “længe” ventede dag blev i dag – hvor jeg skulle spise rosmarin-fritter og forsøge mig med at drikke hvidvin – som jeg ikke har kunne lide. Altså, jeg vil sige at rosmarin-fritterne var værd at komme efter – jeg var dog lidt skuffet over Un Mercatos trøffelmayo. Jeg og min hjælper brugte også lige en halv time på at finde en parkeringsplads – det er ikke let i København K – men f**k jeg gad godt bo der – eller bare bo i København generelt. Det ville alligevel være LIVET! Men mon det nogensinde sker?! Jeg gider i hvertfald ikke bo resten af mit liv her i Nærum.

Og nej, jeg kunne stadig ikke lide hvidvin – men jeg er stolt over at jeg forsøgte. Og jeg vil med glæde og positivt sind forsøge igen en dag. Måske man alligevel skulle prøve en vinsmagning?! Ej, det er måske lige over grænsen!

Det har været en så skøn dag. På trods af at jeg vågnede tidligt og stod op – jeg plejer at kunne sove en hel dag, hvis det er muligt og der ingen planer er – men det kunne jeg altså ikke i dag. Så jeg kom ud af sengen – i skoven med Karen (hunden) og til dyrlægen efter mere hundemad – så sulter lille Karen i hvertfald ikke.

På Un Mercato mødtes jeg med en kammerat og mødte for første gang hans kæreste – så sød og rolig kvinde – jeg blev så glad over at se hvor meget glæde de udstrålede overfor hinanden. Jeg håber jeg får en masse skønne stunder med de to mennesker – for det vil jeg helst ikke undvære! Gode mennesker er guld værd – og man skal passe på dem! Så Kære Adam, jeg elsker dig for den du er! Du er værd at passe på og bevare et godt venskab med!

Nu skal der resten af aften slappes af – finde på noget spiseligt til maven og have et dejligt og varmt bad! Og ja, jeg er træt nu… Men jeg går nok ikke “tidligt” i seng af den grund.

Følg mig på Facebook – klik her.

– Camilla-Kenya.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Happy Sushi!