Jeg bliver aldrig 100% dulle – men jeg ved ikke hvorfor at jeg har haft en eller anden idé om at jeg skulle blive mere dullet – tror det var fordi jeg tænkte “hey, det må være den måde man score en eller anden rig mand på – som selvfølgelig har en strandvejsvilla” – og min tanke om at bo på strandvejen er at man skal være en hel del mere dullet end mig! Men jeg må erkende – trods at mit nytårsfortsæt for 2014 (sidste år) var at blive en ægte dulle – det kommer IKKE til at ske! Jeg kan ikke blive dulle – og jeg ønsker det heller ikke. Jeg skal jo bare være mig! Så hvis jeg har lyst til at dulle mig lidt op – så gør jeg det – og hvis jeg har lyst til at være hippie, med uglet hår og min kæmpe hue i pink, så gør jeg jo det.

For mange år siden – der var jeg dybt afhængig af at mit hår skulle glattes – hver dag. Og ja, jeg kan jo ikke selv, så det er mine hjælpere som skal gøre det – og nogle gange bliver man bare aldrig helt tilfreds, selvom jeg jo godt ved at de gør deres bedste. Den last har jeg heldigvis lagt fra mig – en ny last blev så at jeg skulle have en halv liter hårlak i håret hver dag – heldigvis er den last også lagt på hylden, fordi alle de der hårprodukter ødelægger ens hår alt for meget. Eftersom at jeg har brugt diverse ting i mit hår – i sær kraftig afblegning, så har jeg lært af mine fejl. Jeg endte med at måtte klippe AL mit hår af – for det faldt selv af i totter. I laaaaaang tid har jeg ventet på at få langt hår – og endelig er mit hår blevet langt og det skal IKKE ødelægges igen, tror jeg ikke! Man skal aldrig sige aldrig.

I dag valgte jeg at mit hår skulle glattes – fordi jeg var ude og shoppe i går – og købte nogle hår dippe-dutter-ting-noget i GULD – og de skulle prøves. I glattes hår. På billedet kan man egentlig ikke se guld-tingene, men på øverste billede, kan i se mit hår er glattet – måske man kan se lidt de der guld-ting.

Jeg vil også gerne lige tilføje at jeg drømmer om en dag at drikke virkelig dyr god champagne OG spise ægte russisk kaviar – det vil alligevel være stil og lækkert! Måske en dag det sker…

Læs mere under billederne!

 

I går på shoppe-turen, så skulle der også lige indtages en friskpresset juice – mega lækker og ISKOLD!

Læs mere under billedet!

Og der skulle prøves blomsterkranse – som jeg faktisk synes er rigtig fine – dog ikke til mig – og ved heller ikke hvornår man skulle rende rundt med dem. Jeg følte virkelig at jeg så dum ud!

Læs mere under billederne!

Jeg kom også lige forbi en butik, hvor de sælger vaser fra Lyngby Porcelæn i 2. sortering – desværre tog de ikke dankort og jeg magtede ikke at finde en hæveautomat, så der sparede jeg nogle penge!

Læs mere under billedet!

En god dag i går sluttede med at jeg fik besøg af et dejligt vennepar og deres lille baby. Vi hyggede og spiste god kage. Det var dejligt at se dem igen og hygge. Vi fejrede min kære storesøster, som ville have haft fødselsdag i går.

Jeg ved godt at dette indlæg blev fyldt med en hel del billeder, men bloggen er jo til for at jeg kan vise jer min hverdag.

Jeg har ikke billeder af tøjet som jeg shoppede i går, men i får et link til den ene bluse, som jeg købte – og som jeg er HELT VILD med. Se den HER.

Følg mig også på Facebook – Klik her!

– Camilla-Kenya.

 

I dag ville min søster være blevet 31 år – hvis hun levede. Hun lever ikke i fysisk forstand, men hun lever videre i ånden. Hun er stadig tilstede. Jeg ved hun aldrig vil forsvinde helt – hun er en del af mig, altid! Jeg vil aldrig glemme hende – jeg vil altid mindes hende og elske hende. Jeg mærker stadig den kærlighed hun gav mig. Jeg har fået af vide mange gange at hun elskede mig og jeg ved hun elskede mig højt – ligesom jeg også elskede hende højt.

Selvom det er en smerte og sorg at hun ikke skulle leve længere end hun gjorde – hun blev 28 år – så ved jeg STADIG at hun er et bedre sted nu. Der hvor hun høre mere til. Min søster hørte ikke til på vores jord – hun skulle videre. Det er måske mærkeligt at sige, men jeg virkelig på min søster, når hun sagde til mig at hun aldrig kunne blive fri for smerten inde i hende.

Min søster kæmpede virkelig. Jeg var SÅ stolt af hende. Hun prøvede at modtage hjælp – hun opgav egentlig aldrig, men intet hjalp. Hvad ville hendes muligheder være?

Mange forstår måske ikke at man ikke KAN leve mere, når man har et barn – på det tidspunkt var hendes datter kun 9 måneder. Men jeg forstår det. Jeg forstår at hun aldrig kunne blive et helt menneske.

Jeg husker min søsters bisættelse – og jeg vil gerne dele et brev med jer – et brev som jeg skrev og som præsten læste op til hendes bisættelse. De ord som står i brevet mener jeg stadig den dag i dag.

Læs brevet nedenfor;

”Kære Storesøster,

Dit liv har altid været hårdt og du fik ikke tidlig nok den hjælp og støtte du havde brug for. I de sidste mange år har jeg forsøgt at være der for dig alt hvad jeg kunne – du har altid været den vigtigste i mit liv og jeg har aldrig tvivlet på at jeg altid ville kæmpe livets kampe med dig.

Det var dejligt at du altid stolede så meget på mig at du vidste at du altid kunne ringe til mig. Dine sidste ord til mig var ”det vil altid gøre ondt i mig, uanset hvor meget terapi jeg får” og de ord kunne jeg ikke tyde til at jeg skulle have hentet dig med det samme – men jeg ved at jeg har gjort for dig hvad jeg kunne.

Jeg er ikke sur eller skuffet over det her valg du har taget – hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg også at du bar på så meget smerte at det ville tage dig resten af livet at komme dig over smerten.

Folk der kender dig ved at du havde et hjerte af guld og folk du har kendt i kortest tid er nok dem som egentlig kender dig bedst.

Jeg har en bøn til jer misbrugere som er clean og som kendte min søster: Jeg tror at min søster ønsker i skal kæmpe videre og nyde resten af jeres liv som clean. Min søsters død må ikke være forgæves – i vil gøre både hende og mig stolt hvis i kæmper videre. Tak for i passede på hende i København.

En dag når min søsters datter bliver voksen, så håber jeg at vi alle kan bidrage med at fortælle hvem hendes mor var. Min søster skabte et smukt væsen til vores verden.

Nu er min søster der hvor hun være lykkelig, føle sig elsket og accepteret. Hendes smerte er væk. Hun er nu den smukkeste og mest lysende stjerne på himlen.

Jeg glæder mig til at møde dig i himlen når livet stopper for mig.

Hilsen Din Lillesøster.”

Jeg elskede virkelig min søster. Hun var mit et og alt. Jeg kæmpede med hende og for hende – og jeg ville have fortsat i dag, hvis hun var her, men hun er her ikke. Jeg ville ønske jeg kunne give hende en gave og fejre hende med kærlighed. Vise hende min kærlighed og lade hende modtage den. Jeg ville elske at kunne se hende komme med hendes meget farverige tøj – for ja, hun gik virkelig i noget spøjst farverigt “hippietøj” – for det meste – jeg tror hun udleverede det glade humør ved at elske farver og vise masser af farver – men hendes sind var sort. Selvom det var sort, så var der jo kærlighed – uforståeligt måske. Jeg forstod min søster og jeg har forstået de valg hun har truffet.

Til folk som ikke ved det, så døde min søster af en overdosis – hun var stofmisbruger i mange år – men havde lige været i behandling og havde været clean i nogle måneder, inden hun tog en overdosis. I kan læse mere om det ved at klikke her.

Den gang min søster døde, lavede jeg også en “hyldest-kærligheds”-film til hende – den kan i se ved at klikke HER.

Jeg ønsker min søster i himlen et KÆMPE stort tillykke med de 31 år! Jeg håber du hygger dig med farmor og farfar – jeg ved de passer på dig deroppe. Kære Mitzi, jeg savner dig. Jeg græder aldrig over du ikke er her mere – for det VED jeg du ikke ønsker at jeg gør. Du ønsker jeg skal være lykkelig og passe godt på din smukke datter. Jeg glæder mig til at hun bliver ældre og at hun vil kunne forstå mere – og at man kan fortælle hende om hvilken smuk og dejlig mor, der skabte hende. Tak for at du gav noget liv til vores jord. Du var verdens bedste søster – selvom du godt ved at du sommetider kunne være en hård strigle at være sammen med – men det er vel søskende-kærlighed. Vi kunne i hvertfald pisse hinanden godt og grundigt af – men vi har aldrig hadet hinanden.

Jeg glæder mig SÅ meget til at se dig igen – og krammer og kysse dig. Fortælle dig at jeg elsker dig. Du var så god til at fortælle mig at du elskede mig – og jeg tænker tit at jeg sagde det for lidt til dig – men du vidste jeg altid var der for dig.

God fødselsdag, min søster. Kærlighed til dig.

Nederst vil der komme en række billeder af min søster!

Følg mig på Facebook – klik her.

– Camilla-Kenya.

Ja, jeg skriver et indlæg i denne weekend alligevel. Blot fordi, jeg har gode nyheder. I hvertfald er det gode nyheder for mig – og ja, i må gerne kalde mig Doktor Julendal. Særligt indenfor blærebetændelse har jeg vidst en særdeles god viden – og omkring diverse penicillin-præparater.

I går da jeg skrev blogindlæg – læs det igen her – der var jeg i store smerter og frustreret. Jeg troede jeg skulle gå endnu en weekend uden behandling for min blærebetændelse, MEN! Heldigvis ringede min læge til mig om eftermiddagen og sagde at nu var svaret kommet og at jeg havde selvfølgelig – som jeg jo vidste – blærebetændelse. Han spurgte mig hvem der havde udskrevet min forrige penicillin – som ikke havde virket. Jeg forklarede hvem der havde udskrevet den og at jeg selv havde valgt penicillin-præparat.

Hvad min egen læge så kunne konstatere var at, jeg havde valgt det rigtige penicillin, men at jeg havde fået for lav dosis og i for få dage. Så nu er jeg startet på ny penicillin-kur og det virker allerede. Smerterne er stort set væk – men jeg kan sommetider stadig mærke “noget” – men slet ikke på samme måde som de sidste mange dage.

Så ja, jeg er mega glad! Og ikke mindst lettet!

Nu vil jeg have mig en afslappende lørdag aften!

Følg mig også på Facebook – klik her!

– Camilla-Kenya.

Endelig er det weekend – og det bliver heldigvis en afslappet en af slagsen! I dag skal jeg lige grill-hygge i Slangerup. Selvom det nok skal blive hyggeligt, så glæder jeg mig til at komme hjem.

I morgen er der absolut ingen planer – men jeg kommer nok heller ikke til at sove længe, for jeg har SÅ forbandet ondt i min blære, fordi jeg stadig har blærebetændelse – uden at være i behandling – fordi der endnu ikke er svar på min urinprøve. Der ville tidligst være svar i dag – og det var der ikke, så svaret er der nok først på mandag. Egentlig ved jeg slet ikke om jeg holder weekenden ud – det gør ikke bare lidt ondt, men meget ondt! Dog ved jeg at det kan være værre – for har prøvede langt værre smertehelveder! Det her bare slemt nok… Og ens humør forsvinder fuldstændig. Så hele weekenden vil her være stille på bloggen.

På søndag skal jeg til Græsted – og besøge en tidligere hjælper og hendes familie. Det bliver helt sikkert rigtig hyggeligt. Inden da, så aflevere jeg Karen hos kammerat til min storebror, som også har en hund – så kan Karen og hans hund lege sammen. Og jeg slutter eftermiddagen af med at drikke en kop kaffe hos min brors kammerat.

Som i kan se på billedet, så har jeg svært ved at få mig til at sluge piller, så derfor smelter jeg chokolade om alle piller. Forleden dag tog jeg en smertestillende pille om natten – uden chokoladelade og jeg var SÅ stolt!

Ikke flere ord fra mig nu – jeg vil gerne bare slappe af. Lige nu ønsker jeg ikke at være et menneske!

Følg mig på Facebook – klik her.

– Camilla-Kenya.

Jeg elsker skov- og bålhygge! Jeg synes det er lækkert når det er lidt lunt i vejret, at tage i skoven og lave bål – sammen med nogle dejlige mennesker. Spiser noget mad – og bare hygger. Nyder tilværelsen. Det giver en ro at være i skoven og ja, jeg elsker ro!

Noget af det bedste ved denne årstid er at man netop for lysten til at tage i skoven og lave bål – og faktisk havde jeg en halv-aftale med en kammerat på lørdag om at vi skulle lave bål, men det blev desværre ikke til noget alligevel. Nu er jeg så allerede i gang med overvejelser om jeg skal arrangere en bål-tur i skoven – med nogle dejlige venner. Jeg er i hvertfald ret sikker på jeg kender nogle som gerne vil – det svære er altid at kunne samle folk samme dato, men hey! Det er jo ingen hindring, for så kan man jo bare lave bål flere gange.

Fortsætter under billedet!

De to billeder i indlægget er faktisk fra sidste sommer – hvor vi lavede bål-hygge i skoven – Jægersborg Hegn, som jeg næsten bor op af. Jeg elsker den skov – eller jeg elsker en del af den skov. Jeg synes skoven er så lækker – i sær nær Skodsborg. Sommetider køre jeg dertil med Karen og går tur. Det er hyggeligt. Lidt uhyggeligt, hvis man går når det er mørkt – men det er måske bare mig, der tror der kommer alverdens monstre ud af træerne… Eller noget!

Behøver jeg at sige at jeg hungre efter at lave bål?! Jeg vil lave bål! Hvem vil mon med?!

Jeg har endnu ikke haft bål-hygge hvor en har kunne spille guitar – det vil jeg prøve. Jeg må finde mig en ven, der kan finde ud af den slags instrument-ting! Hmm…

Det her indlæg gav nok ikke meget mening – men det var bare lidt hygge-skrivning – og for at vise at jeg elsker bål og savner det. Og hvor mange gange har jeg mon skrevet bål i det her indlæg?!

Følg mig også på Facebook – klik her.

– Camilla-Kenya.