Jeg går min egen vej…

Jeg læser selvfølgelig sommetider andres blogindlæg og jeg synes det er fint at der er en rød tråd i deres blogindlæg. Nogle gange tænker jeg over hvad min røde tråd i min blog er – og er det egentlig så vigtigt?

Ja, tænker jeg umiddelbart, fordi man på den måde kan fange folk til at huske ens blog og måske klikke ind og læse – fordi læseren gerne vil læse præcis om den røde tråd som bloggeren så heftigt følger.

Men nej, det er ikke mit behov. Selvfølgelig vil jeg gerne have en masse læsere – hvilken blogger vil ikke gerne det?

Jeg vil dog også gerne kunne stå inde for det jeg skriver – og derfor er der i min blog ikke en rød tråd… Den her blog kan du sådan set følge og læse, hvis du bare gerne vil læse blogindlæg om kedelige hverdage i mit liv, om sjove hverdage i mit liv eller om spændene hverdage i mit liv – du kan sådan set gøre det til hvad du vil.

De fleste af mine blogindlæg er ikke noget du skal tænke særlig meget over – du kan blot bare læse dem og suse videre med din egen hverdag. Sommetider deler jeg blogindlæg hvor emnet er lidt tungere og hvor jeg selv tænker over hvad det er der sker i vores land – og sådanne indlæg kunne jeg lave massevis om – særligt fordi jeg faktisk har en mening om mange ting – og jeg kan rigtig godt lide at diskutere emner. Det betyder ikke så meget om man er enig eller ej – bare man kan argumentere og lytte til hinanden.

Fortsætter under billedet.

Hvis du har brug for en rød tråd, så er denne blog nok ikke for dig. Jeg dur ikke til at følge røde tråde – af stjernetegn er jeg vandmand og en vandmand går ofte sine egne veje – hvilket jeg også gør her.

Dette var blot et kort blogindlæg om hvad det er jeg gør her – og egentlig er det mest for min egen skyld, fordi jeg nyder at skrive. Ja, jeg har kladder liggende også – ord som ikke er delt – og måske bliver de det heller aldrig – men så har jeg delt dem med mig selv.

Du kan også følge mig på Facebook – du kan klikke her.

– Camilla-Kenya.