Roskilde Festival?!?!?!?!

Min mening; Mor må sove foran kommunen…

10914804_607357536075608_2160283865160596324_o

Ja, så kommer der lige endnu et “min mening”-indlæg. Jeg skriver det her indlæg, fordi jeg på EkstraBladet.dk læser en artikel om Nilla – som hver lørdag har 5-timers samvær med sine børn – samtidig læser jeg få kommentarer skrevet af nationens-amatør-debatører. Det er MEGET tydeligt i deres kommentarer at de ikke er mennesker som har afgørelse på samvær med deres – eventuelle – børn.

Jeg ser det som nødvendigt at jeg ytre min holdning til emnet og den artikel – i håb om at det vil blive læst af nogle – især uvidende mennesker – og måske de kan forholde sig til tingene anderledes.

Lige for kort at opridse hvad artiklen handler om – hvis ikke du har læst den;
Nilla er mor – og fraskilt. Faren som er bopæls-forælder bor i Greve – Nilla (moren) bor i Sakskøbing på Lolland – og hun er samværs-forælder. Skilsmissen gik skidt og der blev lavet afgørelse om at Nilla har samvær hver lørdag fra 9-14.

Det lyder vel i sig selv fint – der findes jo mange andre som har langt mindre samvær med deres børn – ja, de tilfælde kender jeg da absolut også til.

Sagen er så den at Nilla bor MANGE kilometer væk – og med offentlig transport kan hun først være i Greve kl. 10 om lørdagen. Hun har anmodet om at få ændret samværstiden til 10-15 – for naturligvis ønsker hun ikke at miste den times samvær med sine børn. Anmodningen er ikke efterkommet og derfor må Nilla hver fredag tage afsted fra Sakskøbing fredag aften – og sove i en stol og sovepose – udenfor – til kl. 9 – hvor hun har samvær med sine børn.

I tænker måske – ligesom nationens-amatør-debatører at det er hendes eget problem?!

Ja, gu’ fa’en kan man sige at det er hendes eget problem! Men det her kan også gå ud over børnene. Hvad skal Nilla gøre til vinter? Skal børnene miste den times samvær med deres mor? – Det ville da være at svigte børnene, i kæmpe grad!

Jeg er dybt uforstående overfor, hvorfor det er et problem at ændre samværstiden til kl. 10-15. Men det er jo systemet i en nøddeskal!

Nu melder historien intet om, om det er hende eller faren som er flyttet væk – men faktum er at de ikke bor tæt på hinanden og jeg mener bestemt at det burde kunne gøres muligt at få sat tingene sammen, så det passer alle parter.

I hvertfald, så er jeg enig i at det er urimeligt og umenneskeligt at hun er TVUNGET til at ligge ude under åben himmel, for at få lov til at have samvær med sin børn – og vigtigst af alt – at hendes børn kan få lov til at have samvær med deres mor.

Nilla ofre sig – hvilket man skal når man er forælder. Man skal give alt man har i sig – og det gør hun!

Hvad er det for et system vi har?!

Følg mig også på Facebookside – klik her!

– Camilla-Kenya.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Roskilde Festival?!?!?!?!