”There is always hope”!

Dag 1 – år 2016

På denne dag er der helt sikkert mange som sidder og tænker over nytårsfortsæt. Det gør jeg ikke – jeg har ikke tænkt over det i dag, men det gjorde jeg for flere dage siden. Jeg tænkte “hvad skal mit nytårsfortsæt være?”. Rygestop? Nej, det er ikke tiden for at det skal ske. Være mere privat? Ja! Jeg skal gøre mig selv mere privat i de sociale medier – MEN, det hænger så ikke sammen med at jeg også gerne vil begynde at blogge mere – intenst.

Okay, et nytårsfortsæt holder som regel heller ikke særlig længe.

Andre mål for i år er at jeg også gerne vil spare flere penge. Det er ikke fordi jeg ikke i forvejen hver måned sætter penge over på en opsparing, men jeg er til gengæld også rigtig god til at lave overtræk på min “rådigheds-konto” – det skal altså stoppe.

Jeg har også et mål om at jeg KUN må købe mad på McD 12 gange i løbet af året – hvilket altså er svært for mig, når jeg i nogle uger sagtens kan spise mad fra McD 3 gange på en uge! Dog må jeg gerne køre på McDrive efter en café latté – man skal jo have lidt luksus i livet.

Mit mål er at dele et blogindlæg hver dag – og det lykkedes nok ikke. Jeg glæder mig til at kunne dele ord med jer – og jeg håber i vil læse med.

Denne blog har været i stå de seneste mange måneder – men NU skal jeg igang igen.

Jeg håber også i vil følge min Facebook side – Verden ifølge Camilla-Kenya.

Godt nytår.

  • Camilla-Kenya.

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

”There is always hope”!