Dag 20 – år 2016

I dag havde vi den sidste planlagte samspils-observation, med psykologen i forbindelse med min forældrekompetenceundersøgelse. Næste samvær er d. 8 februar (ja, der er laaaang tid til denne gang) – og måske kommer psykologen med igen, hvis hun føler der er noget hun mangler at observere.

Jeg synes det gik super fint i dag – vi startede samværet med at drikke kaffe og snakke. Jeg finder det frem, som jeg har planlagt vi skulle lave – og det blev til at vi skulle dekorer æsker med glimmer-lim og små dippe-dutter, som man sætter på. Heldigvis havde Anna-Elisia før lavet det, så hun vidste lige præcis hvordan man fik gang i de glimmer-tuber. Vi dekorerede hver vores fine æske – så har Anna-Elisia dem som et fint minde om et af vores samvær.

Da vi var færdige med det, så fik hun en gave jeg havde med til hende – og det var en bog, hvor man kan samle Frost-kort. Sådan en havde hun selvfølgelig i forvejen, men hvis hun får mange kort, så får hun måske brug for 2 – i hvertfald var hun glad for at kigge på de kort som fulgte med – og hun fortalt så fint om episoder fra filmen Frost.

Psykologen havde også 2 opgaver til os. Den første var at vi skulle tegne en tegning sammen – og tegningen skulle handle om noget vi havde lavet sammen. Jeg kom på at vi skulle tegne noget fra da vi var i skoven (for længe siden). Så vi tegnede træer, Karen (faktisk eneste gang hun har mødt min hund), fodspor fra Anna-Elisia, samværskonsulent, plejemor, Heidi (som den dag var hjælper), Karen og ikke mindst nogle lange hjulspor fra mine dæk på kørestolen. Tegningen blev derefter givet til psykologen, og vi skulle sammen fortælle om tegningen.

Den anden opgave var at vi skulle lege med modellervoks, og skulle hver i sær udforme noget som vi godt kunne lide. Anna-Elisia lavede en meget flot fodboldbane og jeg lavede en mindre-flot computer og kaffekop. Da det var lavet, så skulle vi sammen fortælle psykologen hvad vi havde lavet.

Faktisk gik der en halvanden time, hvor vi var i “hytten” og hvor plejemor ikke var tilstede – normalt er plejemor tilstede, men selvfølgelig trækker hun sig tilbage ved samvær. Jeg er super-overrasket (på den positive måde) over at Anna-Elisia så nemt acceptere at plejemor ikke er tilstede. At plejemor ikke er tilstede i hytten er kun sket to gange – sidste gang og denne gang. Jeg snakkede også med samværskonsulenten – og han foreslog selv at det er da noget vi fremadrettet må se på, så det håber jeg kommer til at ske – for i enden, så ville det mest fantastiske være at jeg kunne få lov til at være sammen med Anna-Elisia, selvfølgelig samtidig med at jeg også har min hjælper.

Ved slutningen af samværet springer Anna-Elisia i trampolin, og laver en salto og rammer ned på hovedet – og det så bestemt ikke godt ud. Det gjorde ondt på hende og hun fik naturligvis et chok. Så det var selvfølgelig en ærgerlig måde at vi skulle slutte vores samvær – men det sker jo, når man har med børn at gøre.

Selvfølgelig blev jeg bekymret, så jeg tog mig den FRIHED at sende en sms til plejemor og spørge om Anna-Elisia var ok – og faktisk har Anna-Elisia lige ringet til mig, og sagt at hun ikke længere har ondt og at hun er glad. Det varmede lige mit moster-hjerte.

Alt i alt har denne dag været fantastisk – både fordi jeg har set Anna-Elisia i 2 timer, og tilmed haft en (lille) telefonsamtale med hende. Hun kan jo vitterlig smelte mit hjerte.

Til slut vil jeg lige nævne at den cardigan som Anna-Elisia har på, var en del af hendes fødselsdagsgave. Jeg synes den er SÅ lækker – og især på hende!

Karen er blevet luftet – og jeg sidder her og nyder en kop varm kakao. Så bliver ens onsdag vidst næppe bedre!

• Camilla-Kenya.