Dag 22 - år 2016

Dag 23 – år 2016

FullSizeRender

Her har vi Louise & Morten. Et fantastisk vennepar jeg har, som jeg i går – fredag – tilbragte en hel aften sammen med. Vi spiste hjemmelavede pizza, drak varm kakao med flødeskum, så X-factor, snakkede, hyggede og selvfølgelig fjollede.

Hvis nogle af jer følger min Facebookside “Verden ifølge Camilla-Kenya”, så ville i også i går have set en video af de to tosser – som jeg delte, hvis ikke så klik HER, så kan du se den!

Louise & jeg kender hinanden fra vores fælles barndoms-by, Gilleleje. Der er en lille aldersforskel på os – og selvom det absolut ikke betyder noget nu, så kan det i perioder af ens liv sagtens have betydning – og det har det også haft med os. Da vi var yngre forsøgte vi at være veninder, uden at det lykkedes – fordi jeg tror ikke jeg helt kunne affinde mig med at hun var så ung (HAHA) – men i dag er vi veninder og jeg kan slet ikke forestille mig at vi ikke skulle være det. For snart mange år siden mødte Louise sin elskede Morten – og de er bare så dejlige og fantastiske sammen. Jeg tror næsten at de er SKABT for hinanden.

Udover det, så håber jeg at Louise læser med på denne blog i dag – fordi jeg vil også opfordre hende til selv at blive blogger – fordi hvis der er nogen som kan skrive smeltende og lækre ord, så er det hende!

Nu vil jeg snart drage mod København, hvor jeg på Hovedbanegården skal hente en “ny” veninde, som hedder Maya. Det er første gang at vi skal ses – og faktisk skal hun være her hos mig resten af weekenden. Vi “kender” hinanden via. min Facebookside – og det er jo fantastisk at bloggen her kan føre til nye betydningsfulde venskaber.

Jeg håber at kunne præsentere Maya for jer en dag – Maya er en fantastisk og stærk kvinde! Jeg glæder mig til at dele historier sammen med hende resten af weekenden. Derfor ved jeg heller ikke om der i morgen vil komme et blogindlæg – da vi har planer for dagen – og at jeg selvfølgelig gerne vil koncentrere mig om min gæst – og ikke om denne virtuelle verden.

Jeg kan sige så meget om i morgen – at Maya og jeg skal være kulturelle – og jeg glæder mig til at dele DEN oplevelse med hende – og jeg glæder mig til at vise JER hvad det er vi skal! Det er noget som de fleste nok har oplevet, men i morgen er sidste chance (grunden til at jeg heller ikke yderligere reklamere med det, er at jeg ikke magter at der kommer flere mennesker hen til det sted – nu når det er sidste chance) – HAHA!

God weekend til alle jer!

Følg med på Facebook!

  • Camilla-Kenya.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 22 - år 2016