Dag 34 - år 2016

Dag 35 – år 2016

IMG_8471

I dag kommer dagens blogindlæg meget sent – dels fordi jeg ikke har været skrivelysten og dels fordi jeg her til aften har haft gæster.

Jeg fik i eftermiddag/aften besøg af min veninde Ditte og hendes hjælper, Stine. Det var så hyggeligt. De kom tidligere end “forventet”, hvilket ikke gjorde noget. Vi drak kaffe, og snakkede – og spiste aftensmad sammen. Kyllingelår, kartofler, bearnaisesovs – og salat til de salat’lyste (og nej, jeg er umiddelbart ikke én af dem!)

Senere så vi “Spørg mig om alt” – et program som havde været på DR3, med en såkaldt “voksenbaby” – og nej, jeg kommer aldrig til at forstå den fetisch, men han skal selvfølgelig bare have lov til at have den, og som han selv sagde, så søgte han ikke folks forståelse – men han ville accepteres – og fra min side er han hermed accepteret.

I går var der en der gav mit blogindlæg en kommentar – og hun havde et spørgsmål; om hvordan jeg klare ting i min hverdag, f.eks. at ryge når jeg er tracheostomeret (hul i halsen), hvor meget madlavning jeg kan deltage i osv.

Trods at jeg via. min respirator får hjælp til min vejrtræning – eller den trækker faktisk vejret for mig 50% – i det den puster luft i mine lunger, men jeg puster selv min luft ud. Jeg har heldigvis også selv en egen-vejrtrækning og derfor er jeg i stand til at ryge og inhalere på helt normalvis. Selvfølgelig er det IKKE sundt og ryge, og det er helbredsmæssigt ligeså dumt for mig, som det er for dig. Faktum er blot at det måske er en tand dummere at jeg ryger, fordi jeg i forvejen har en dårlig lungekapacitet – min intention er absolut at stoppe med at ryge, men pt. har jeg ikke en motivation for det – men den var der f.eks. sidste år. Der stoppede jeg med at ryge i en periode på 6 uger – og jeg var meget stolt af mig selv! Så endte jeg på ferie i Berlin – og tænkte at jeg da lige kunne ryge de dage, men jeg kunne så ikke stoppe igen… Det kommer – og forhåbentlig stopper jeg i år 2016!

Madlavning! Åh… Det er faktisk lidt sjovt, fordi jeg jo egentlig startede denne blog, med formålet at vise at jeg – trods handicap – godt kunne lave mad, eller i hvertfald være en del af køkkenet og hjælpe til. Jeg kan sagtens skære grøntsager, sidde ved komfuret og vende frikadeller, røre i sovsen osv. – men ærligt, så interessere madlavning mig ikke det vilde, men jeg ELSKER at spise lækker mad. Jeg kan sagtens se det hyggelige i at hjælpe til i køkkenet og egentlig stemmer jeg også for at man skal gøre de ting man selv kan, men altså… Skal der ikke være en luksus ved at have hjælpere?! Jo, det skal der – ergo, de må sku’ lave maden her i hytten (haha).

Jeg ser nok mere udfordringer end begrænsninger. Der er nogle fuldstændige åbenlyse begrænsninger – f.eks. kommer jeg aldrig til at bestige Himalaya – heller ikke selvom jeg har en veninde, som gerne vil bestige Himalaya med mig, så er det et klart faktum at jeg ikke kan bestige et bjerg – det ikke blot en udfordring, men en decideret begrænsning. Dog er det en begrænsning som jeg fuldstændig acceptere og anerkender.

Udfordringer er til at tage fat i. Jeg stemmer for at tage udfordringer op – og nogle gange lykkedes udfordringerne og andre gange, så må man erkende at det alligevel var en begrænsning.

Men jeg giver sjældent op.

Tak for dine spørgsmål og din kommentar – håber folk bliver inspireret til at gøre det samme. Jeg vil i hvertfald gøre en indsats for at besvare dit spørgsmål på bedste vis.

Beklager det sene indlæg – håber du alligevel læser det som en lille godnat’læsning. Hvis ikke, så er det her jo også til en anden dag hvor du kommer forbi min blog.

  • Camilla-Kenya.

2

  • […] til Camilla Kenya […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla-Kenya

      Kære “Babylai”,

      Tak for at du har taget mine ord om din fetisch positivt – og som en ros. Det var skam også sådan tænkt! Jeg synes det er godt at man står frem – og fremfor alt, at bryde tabuer. Tak for din henvisning til min blog, på din hjemmeside.

      God vind fremover.

      – Camilla-Kenya.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 34 - år 2016