Dag 56 - år 2016

Dag 57 – år 2016

IMG_8790

Ja, jeg kan vel ligeså godt ligge ud med at fortælle at min mave IKKE har særlig godt af den penicillin-behandling jeg er i. I hvertfald føler jeg, at jeg kunne sidde på toilettet hele dagen – uden problemer – og der skulle nok “komme noget” ud hele tiden. I dag var planen at jeg skulle til fødselsdag i Nordsjælland, men den har jeg nu måtte aflyse – ØV!

Jeg mærker dog bedring i min mund (visdomstand) og det er nok penicillinen som hjælper – og så må jeg jo bare tage dårlig mave med i købet!

Jeg er også blevet ret træt af suppe og yoghurt, så i går spiste jeg 2 spejlæg – da man jo næsten kan tygge det med tungen. I dag blev det så til en omelet med ost – og for at gøre det hele bedre, så blev det også min debut med mine nye frokosttallerkener! Jeg er SÅ glad for mit køb.

Nu glæder jeg mig til mit næste projekt om at skulle købe dybe tallerkener fra Royal Copenhagen – og efter det så skal mine hvid riflede tallerkener også lige skiftet ud med musselmalet halvblonde. Det bliver altså lækkert! Hvad trejde projekt bliver har jeg endnu ikke besluttet – men jeg kunne godt tænke mig kopper med underkop.

I dag havde jeg møde med min §54-støtteperson – hvilket er en person som støtter/hjælper forældre med sager, hvor man har et barn anbragt. Vi skulle i dag forberede møde med kommunen, konsulentfirma og plejefamilie, som finder sted i næste uge. I dag fik jeg et SPARK i røven! Jeg skal blive bedre til at holde styr på tidligere møder – hvad der er ønsket og hvad der er aftalt, således at jeg også selv kan blive bedre i at holde styr på, hvis en aftale ikke bliver holdt.

Blandt andet har jeg haft en plan om i alt for lang tid at lave en bog til Anna-Elisia med billeder af mit hjem, så hun kan se hvordan og hvor jeg bor – men den har jeg simpelthen bare ikke fået lavet – og der er INGEN god beklagelse i det, MEN… Der har altså været en del med kompensations- og forældrekomptenceundersøgelser, møder, møder, møder, foreningsarbejde og sørme så om jeg ikke også lige skulle brække lårbenet. Igen – der er ingen undskyldning. Anna-Elisia skal da se billeder af hvor og hvordan jeg bor – så weekendens projekt må være at tage billeder og få lavet en fotobog.

Jeg sagde også til min §54’er at jeg er glad for spark i røven – og det er godt! Min hjerne er absolut ikke dum – og jeg skal absolut bruge den, når jeg kan! Derfor er det klart at jeg skal tage mere ansvar og være bedre til at notere ned – og huske.

  • Camilla-Kenya.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 56 - år 2016