Jeg har været respiratorbruger siden år 2000. En respirator som det danske sundhedsvæsen gav mig - o
Se næste indlæg >
Dag 59 – år 2016
I går delte jeg et indlæg, som handlede om da jeg kom i respirator-behandling og om min holdning til Sarah Glerup’s deltagelse i X-Factor. Det indlæg blev læst SINDSSYGT mange gange – i hvertfald mange gange i forhold til mine andre indlægs visninger. Det blev også liket ustyrligt mange gange og delt – KÆMPE tak for at i har ville sprede mine ord.
En ny veninde fra Jylland – som jeg kender via. denne blog – og som jeg mødte i januar skrev følgende ord på Facebook i går (samtidig med at hun delte mit indlæg);
” Det positive ved respiratorbehandling til patienter med muskelsvind blev i går i XFactor fremhævet af Thomas Blachman og ikke mindst så smukt af Sarah Glerup som egentligt i mine øjne havde potentiale til at gå videre i showet. Det høje gear i xfactor er nok bare desværre ikke til en “kørestols”-bruger med muskelsvind. Jeg er dog sikker på at Sarah har mentale superkræfterne til at komme videre – langt flere end de fleste.
Det har min kære veninde Camilla-Kenya også, som har nogenlunde de samme udfordringer. Da jeg fornyligt mødte hende personligt, kunne jeg også se en livsglæde i hendes øjne, som jeg også ser i Sarah’s.
Camilla-Kenya skriver pt. en dagbog over 2016 på hendes blog Verden ifølge Camilla-Kenya. I går Lørdag på Dag 58 skriver hun om hendes kamp for at overleve hendes sygdom – hvor respiratorbehandlingen – trods en svær start – har reddet hendes liv. Livet med respirator/muskelsvind er langt fra det nemmeste man kan byde et menneske. På trods af det oplevede jeg Camilla-Kenya som en pige, der trodser alle naturkræfter, og øser kærlighed ud til dem hun møder, selvom der er nok af udfordringer at bruge kræfterne på ellers.
Ha’ en fortsat fantastisk weekend allesammen – og dyk ned i Camilla-Kenya’s hudærlige fortælling herunder. Det er helt klart værd at blive klogere på.
Maya”
Og det smeltede mit hjerte at nogle mennesker læser med og ser livsglæden i mine øjne – og i Sarahs øjne for den sags skyld. Vi er mennesker præcis som DIG – og hele mit budskab med min blog er at fremlyse at JEG er et menneske som dig, at jeg går op i samme ting som dig – og hele mit liv ikke drejer sig om mit handicap – derfor er det også sjældent at jeg laver et egentligt indlæg der omhandler decideret mit handicap – fordi det ER ikke særlig vigtigt, i forhold til hvilket menneske jeg ellers er.
Som jeg skrev i fredags, så var et af weekendens projekter at få lavet en billedbog til Anna-Elisia af min lejlighed, så hun kan se hvordan hendes moster bor. Af en eller anden årsag, så HADER jeg ganske simpelt de der programmer til at lave de fineste små billedbøger – så i sidste ende, så må det nok blive at jeg får fremkaldt nogle billeder, som jeg til næste samvær kan vise hende – og så hun kan få billeder på at “sådan bor moster”.
Øverst kan i se et af de billeder hun får – nemlig et billede, hvor hun selv er på. Det er en julegave som jeg fik af hende i år 2014 – og det har siden da stået fint og pyntet i min vindueskarm.
Jeg har selvfølgelig også taget billeder af min stue, køkken, soveværelse, badeværelse – men det simpelthen ikke værd at vise her på bloggen – så i må altså undvære.
Og i dag har haft besøg af en kammerat og hans hjælper – vi hyggede med kage og kaffe!
Jeg vil da også her til sidst tilføje at min penicillin-behandling virker, så nu har jeg knap, så ondt i munden, som jeg havde forleden dag – inden jeg kom til tandlæge!
Hvordan har jeres weekend været?
- Camilla-Kenya.
Ingen kommentarer endnu