Dag 91 – år 2016

Inde i mig bor der en lille tyk pige, der bare gerne vil have noget kage. Den følelse kender de fleste kage’elskende kvinder, vel? Hvis der kun var 1 ting i verden jeg måtte indtage resten af livet, så ville det være kage – jeg ville dog hellere ønske det var 2 ting i verden, fordi så ville det være kage og kaffe!

Postory.dk laver de sejeste plakater – og som de selv skriver – med historie og humor. Kunst findes i mange former – og forskelligheder – men der ligger et hjerte bag disse plakater, og for mange mennesker giver de sikkert en mening, og skaber en historie for en selv.

Jeg har ikke selv en af deres plakater hængende endnu, men det vil uden tvivl komme til at ske – for jeg elsker at de er så enkle og delvis grafiske – og jeg har tidligere selv læst til mediegrafiker (dog blev jeg aldrig færdig), men der ligger et stykke arbejde bag hver kreativ plakat der er lavet hos Postory.dk.

Mine personlige favorit er klart den med hende den lille tykke pige, der bare elsker kage – for den jeg jeg identificere mig selv med. Du kan købe den ved at klikke her – og den fåes i priserne fra kr. 99-549 – størrelserne går fra A5-70*100 cm.)

Men jeg er også mega-fan af;

Farlig farlig tiger, Hvad koster en hjort, I really love eating, Jeg er ikke tyk, Kaffe skal være…, Mælkebøtte og Ugler i mosen.

Jeg synes helt klart at du bør tjekke deres hjemmeside ud – og se flere af deres plakater. Du kan også følge Postory.dk på Facebook.

I morgen (1. april 2016) vil jeg dele en give awayVerden ifølge Camilla-Kenya – og lur mig om der ikke står en valgfri plakat på spil.

Nu vil jeg bruge min sidste dag i marts måned på at hygge med en dejlig veninde – som stikker sit dejlige væsen ind i mit hjem, lige om lidt. Samtidig er min hjælper i gang med at støvsuge og vaske gulv – så jeg er klar til weekenden, hvor der kommer praktikant – og jeg gruer allerede for at jeg rent faktisk skal lærer ham noget! (Og egentlig burde det jo være ham som skulle få lov til at vise at han kan vaske gulv osv. – men hva’ fa’en – man må jo være bare lidt flink)!

  • Camilla-Kenya.

// Sponsoreret //

 

Dag 90 – år 2016

FullSizeRender-2

Wauw! Vi er nu 90 dage inde i år 2016 og har nu 279 dage tilbage af året. Der er 269 dage til juleaften. Det er måske lidt for tidligt at begynde at tælle ned til juleaften – i sær når man ser og mærker hvordan foråret popper ud over os.

I går var jeg ude og nyde forårsvejret – en lille gå tur med min hund, Karen. Vi kan ikke gå lange ture, fordi hun jo har problemer med slidgigt i sin ene hase. I hvertfald er det dejligt at forårsvejret er kommet – for det er sku’ lidt lettere at være glad for at komme udenfor, når solen vil skinne på én.

Men SÅ regner det selvfølgelig også i dag. Sådan er det danske land jo bare – man tror lige det bliver godt vejr, men nej, så regner det bare. (Behøver jeg at sige, at når jeg skriver om vejret, så er det fordi jeg ikke ved hvad jeg ellers skal snakke om?). Lidt ligesom når man lige small-talker med folk, så snakker man tit om vejret – eller benzinpriser (hvis man er bil-ejer). Utroligt interessant! (Haha).

IMG_9312

I går fungerede bloggen ikke – og derfor lagde jeg et billede på Verden ifølge Camilla-Kenya af min mad, fordi jeg i går havde kødfri dag – ligesom jeg også havde i lørdags. Planen er fortsat at holde en kødfri dag om ugen – ligesom 42% af danskerne faktisk nu har.

Der findes forskellig former for vegetarisme – og jeg vælger den udgave som hedder “lakto-ovo-vegetar” (altså, kun 1 dag om ugen). Lakto betyder jeg gerne må spise/drikke produkter med laktose i – og ovo betyder jeg gerne må spise æg.

Min kødfri dag i næste uge bliver om lørdagen – hvor der skal spises nøddedeller med stegte grøntsager og baba ganousch. Det er faktisk 100% vegansk – og det sker fordi jeg får en veganer på besøg.

Har du en ugentlig kødfri dag, så del gerne dine erfaringer, tanker osv. med mig – det vil jeg nemlig rigtig gerne høre om.

  • Camilla-Kenya.

Dag 88 – år 2016

12523866_822966017848091_6537239323262706069_n

Jeg troede jeg skulle blive en nørd, men det blev jeg så ikke! I går blev jeg lokket til at købe et computer-spil der hedder Rocket League og skulle spille det sammen med en kammerat, og en af hans kammerater, MEN sådan blev det ikke – fordi selvfølgelig ville spillet ikke fungere med mit operativsystem! Bum.. Men glæden er at jeg så sparede de penge og jeg slap for at blive en nørd.

Jeg fulgte så med i deres spil – over nettet. På en eller anden måde. De havde brugt tid på at fixe det så jeg kunne følge med. Da jeg havde set dem spille i få sekunder, så tænkte jeg allerede at jeg ikke gad se mere, men jeg kunne jo ikke lide at sige stop, når nu de sådan havde kæmpet for at fixe det sammen så jeg kunne se med. (HAHA)!

Det er nu ret lækkert at kende nørder – for jeg kan faktisk godt lide nørder. Nørder er skønne – men jeg tror bare aldrig jeg selv bliver en nørd, som sådan.

Er du en nørd?

I dag har jeg tegnet. I nogle perioder tegner jeg en del – og bliver fanget af det, men det er længe siden jeg har haft en tegne’periode – så jeg tænkte at jeg i dag måtte i gang igen. Det er nu ret hyggeligt, men jeg kan nu bedst lide at tegne når jeg har en “historie” at kunne tage med i tegningen eller et budskab – og faktisk er jeg helt idéforladt i dag!

Nogle dage mangler man bare inspiration – og måske kan i også i dette blogindlæg mærke at inspirationen og idéerne er helt forladt fra min side af.

Så begynder man jo bare at skrive for at skrive – sådan er det jo.

  • Camilla-Kenya.

Dag 87 – år 2016

I november sidste år brækkede jeg mit venstre lårben og forstuvede højre fod – fordi jeg ved et uheld røg ud af min kørestol og jeg har ingen kræfter til at kunne tage fra. I to måneder havde jeg skinne på benet, for at bruddet kunne vokse sammen – og først nu er lårbenet ved at være i stabil form. Min højre fod kom sig ret hurtigt.

For at det ikke skal være løgn, så kom jeg i går til at få min fod ind under min kørestol – fordi jeg ikke vælger at køre med fodpladerne nede. Jo, det gør ondt! Jeg kunne faktisk næsten ikke sove fra smerten i nat, men jeg valgte ikke at tage på skadestuen – fordi jeg ved de ikke kan se noget på et røntgenbillede, fordi mine fødder i forvejen er ret skæve og derfor er det svært at vurdere billederne – så ja, jeg sprang skadestuen over og har nu været på apoteket, for at købe et elastikbind – og behandler den som hvis den er forstuvet, da jeg tror det er tilfældet! Desværre.

Foden skal selvfølgelig ikke bremse mig i at se dejlige mennesker – så i dag var jeg i Hillerød for at spise lækker brunch med Michelle, Sylvester & Mathilde – og selvfølgelig min hjælper, Tove. Michelle og Sylvester er min handicaphjælper Heidis børn – og Mathilde er Michelles datter. Sylvester er nogle gange min vikar, hvis mine faste hjælpere ikke kan komme på deres vagter – og i kan da lige se en video med ham her.

Denne familie betegner jeg stort set som min familie. De er nogle af de bedste mennesker jeg kender – og jeg elsker dem så højt! (Også selvom Michelle nogle gange synes jeg er en sur mokke – HAHA)!

Udover det – så troede jeg jo ikke der var nogle flotte mænd i Nærum (hvor jeg bor), men det er der åbenbart! Jeg har nemlig matched med en fra Nærum – på Happn. Egentlig vil jeg gerne møde ham, men altså – jeg får lidt pres over at vi er fra samme by, bor 500 meter fra hinanden – og det mest mærkelige er at vi aldrig nogensinde tilfældigt er stødt på hinanden. Og så bliver jeg bange for om han er en hidsig araber? (Det er han så ikke – fandt jeg lige ud af i mens jeg skriver blogindlæg)!

Okay, det kan være jeg møder ham en dag! Who knows…

  • Camilla-Kenya.

Dag 86 – år 2016

IMG_9281

Ugens kødfri dag er snart ved enden, og den er gået ligeså let som forventet. Til aftensmad blev det gulerodssuppe med kartoffel, flødeost og persille – og nej, jeg kan ikke anbefale at nogen laver en suppe magen til. Men nu er den prøvet og den bliver aldrig lavet igen – heldigvis var der også brød til suppen! Ganske enkelt så smagte den bare for meget af flødeost – og selvom jeg godt kan lide flødeost, så blev det egentlig bare for meget. Min skønne hjælper havde ellers givet den et twist af citron og citronskal, og den del smagte fint – men det blev alligevel ikke godkendt nok til at den må laves i mit hjem igen.

Men jeg synes selv suppen ser lækker ud – og den kunne da spises.

Udover det, så er jeg glad for mit nystartede projekt med en ugentlig kødfri dag og på tirsdag er det på den igen. Hvad der skal spises den dag, er endnu ikke besluttet – men i er velkommen til at give jeres inspiration. Egentlig synes jeg også at i burde hoppe med på projektet – for det handler om at vi alle sammen bør gøre et eller andet for at skåne vores miljø – og samtidig glæde sig over at man på den måde også “beskytter” nogle dyr, som ikke har det godt, inden vi propper dem i maven.

Forleden dag læste jeg i en artikel at man i det norske militær faktisk allerede har indført en ugentlig kødfri dag – og i over 50% af Sveriges kommuner, har de også en kødfri dag om ugen. Jeg mener at vi i Danmark burde tag bare lidt ved lærer af vores nabolande!

Både i går og i dag har jeg haft besøg af en kammerat – og vi har begge dagene spist kage, drukket kaffe og spillet Settlers Fra Catan, hvilket er et virkelig godt brætspil. I dag spillede vi to omgange, og behøver jeg sige at jeg vandt dem begge?! (HAHA)

Jeg glæder mig allerede til at jeg ser ham igen – og vi igen kan spille – og at jeg igen kan tæske ham og vores hjælpere i brætspil! Men egentlig tror jeg at planen er at vi næste gang skal spille sådan et “paratvidens”-spil – og så er det næsten selvskrevet at jeg taber. Jeg vil dog alligevel gerne tage udfordringen op!

Nu vil jeg drikke en kop kaffe – og nyde min lørdag aften!

FullSizeRender

I næste uge vil der igen bliver lagt en videoblog på Facebook, hvor jeg i den næste vil fortælle om emnet “tatoveringer” – og i den forbindelse må du meget gerne stille dine spørgsmål til mig, som jeg i videobloggen vil besvare. Det er lettere for mig at tale udfra nogle spørgsmål – og samtidig kan du få svar på noget af det du vil.

Hvis du har spørgsmål til andet, så stil også gerne dem!

Kom også gerne med emner til kommende videoblogs – enten i kommentar eller privat.

God lørdag – og god weekend.

  • Camilla-Kenya.