Dag 103 – år 2016

Sådan! Nu skal foråret bare nydes. I søndags var jeg i Kødbyen og fejre kaffens dag – og selvfølgelig skulle jeg og min handicaphjælper smage en nitrogen-nedkølet kaffe (jo, det har et andet finere ord – men jeg kan simpelthen ikke komme på hvad pokker ordet er – måske nitrogen-fusioneret?). Men ja, den smagte vi – og den smagte ikke godt. Måske ville den have smagt godt, hvis jeg i forvejen var vant til at drikke sort kaffe – for det var lidt ligesom kold sort kaffe, men jeg bruger altså normalt mælk i min kaffe.

Så blev jeg jo den oplevelse rigere.

Da nitrogen-kaffen næsten var drukket, kom en kammerat og hans kæreste forbi – det var super hyggeligt at se ham igen, og herligt at møde hans kæreste. Og så skulle vi selvfølgelig have en kop VARM kaffe med mælk! Det var nemlig lidt bedre end nitrogen-kaffe – så ved jeg det til næste gang jeg kommer til Kødbyen.

For ja! Der er altså super-hyggeligt (hvilket ærke-københavnere nok ved – men os fra Nordsjælland er ikke altid bevidste om hvor i København hyggen er). Hver weekend i løbet af sommeren er der hygge i Kødbyen, med kaffe og god mad – og jeg glæder mig allerede til at komme derud igen! Dog bliver det ikke den kommende weekend – selvom jeg da forsøgte at lokke en veninde med derud i weekenden – men nej, vi tager kage og kaffe hjemme hos mig.

Og ja, jeg ved godt at København har masser af hyggelige steder og herlige arrangementer – og du må egentlig gerne fortælle mig om dem, hvis du skulle have lyst.

I dag startede min dag med at jeg faktisk stod alt for tidligt op, men det gjorde intet – så kunne jeg nå at drikke kaffe, ryge smøger og snakke med min dejlige hjælper som er her i dag – og så “håbede” jeg at Hr. P. ville have ringet i morges og fortalt om sin første “oplærings-dag” som handicaphjælper, men HELDIGVIS blev han nogle ekstra timer – Wow!

Da Hr. P. så endelig ringer til mig, så er jeg i gang med at få ordnet negle (og en mand vil nok typisk tænke at det ikke tager flere timer, men det gør det), så først nogle timer senere ringer jeg så til ham – men så er han optaget.

Nu glæder jeg mig egentlig bare til at tale med ham senere – når han ringer til mig. Jeg vil jo gerne høre om hans dag i går – jeg er jo KÆMPE stolt over ham (og nysgerrig)! Jeg tvivler slet ikke på at han bliver en god handicaphjælper!

Men ja, som i kan se på billedet, så er mine negle blevet “asfalt” farvet – og på nogle af neglene er der også kommet sølvfolie på. Jeg elsker virkelig den her farve!

Min bedste veninde fik også lavet negle – og hun fik lavet de lækreste franske negle (dem har jeg desværre ikke et billede af, som jeg kan vise jer).

Hvis du vil se vores forrige negle, så klik her!

(Og bare lige for at være lidt irriterende, så vil jeg af hjertet gerne lige henvise dig til mit indlæg fra i går – som handler om Rejseforeningen Tur På Hjul – som har til formål at skabe rejser for mennesker i kørestol – og skabe opmærksomhed omkring det)!

Og ikke mindst – giv også gerne min Facebook’side et like!

• Camilla-Kenya.