Du skal ikke hjem nu!

I dag var jeg til samvær med min smukkeste prinsesse på 3 år – Anna-Elisia. Hun er min niece og barn af min afdøde søster, Mitzi. Min søster døde d. 12. september 2012 – 9 måneder inden Mitzis død, så skabte hun et smukt væsen til vores jord – Anna-Elisia. I april 2013 fik jeg den fulde forældremyndighed, men Anna-Elisia blev ved fødslen frivilligt anbragt af min søster – efter årelangt stofmisbrug og med håb for behandling, som ikke lykkedes Mitzi.

Jeg er så stolt over Anna-Elisia. Hun er min stjerne, mit håb, min tro og mit liv. Jeg vil gå igennem alt for hende – jeg vil ofre alt for hende. Hun ved det bare ikke – men en dag finder hun ud af hvor meget jeg gør og vil gøre for hende. Jeg vier mit liv for hende.

Jeg har samvær med Anna-Elisia i halvanden time hver anden uge – det lyder ikke af meget, hvilket det heller ikke er. Jeg hader at jeg ikke har mere tid med Anna-Elisia, særligt en dag som i dag – hvor jeg siger “nu skal jeg snart hjem” og Anna-Elisia respondere ved at sige “du skal ikke hjem nu – du skal blive her og lege med mig” – hvad kan jeg svare andet end at det vil jeg også MEGET gerne. I sådan en situation har man lyst til bare at omfavne hende og forblive i hendes nærvær og altid passe på hende. Det er jo det man skal med ens børn – passe på dem.

Det er muligt at Anna-Elisia ikke er min datter biologisk set, men jeg vil for altid behandle hende som Mitzi ville – give hende al min kærlighed og mit liv for hende.

Til samværet i dag hyggede vi rigtig meget – i den første halve time spillede vi et tog-spil på iPad og Anna-Elisia gik ind hos sin “storesøster” og stjal slik – det grinte vi meget af. Den sidste time legede vi udenfor, hvor hun kørte rundt i hendes nye elektriske bil – som hun faktisk er mega god til at styre. Vi var også ved legehuset, hvor Anna-Elisia lavede “the” og jeg foreslog at hun skulle lave en vintergække-the, så hun plukkede vintergækker og lagde dem i vandet. På et tidspunkt går hun hen til sandkassen for at hente nogle ting og Anna-Elisia “skyder” med en pind efter min hjælper og Anna-Elisia fortæller min hjælper at hun skal stoppe og siger med ordene “jeg leger med Camilla”. Alt i alt, så varmede samværet mit hjerte så meget – og jeg er sikker på Mitzi var med i ånden.

Efter samværet tog jeg til Gilleleje – på café Saseline – med en af Mitzis veninder fra “gamle dage” – Jeg mødtes med Christina. Det var fantastisk at mødes med hende – hun fortalte så smukt og billedeligt om Mitzi – om Mitzis hår som mindede om en sol og om Mitzis mandel-øjne. Hun gav mig virkelig et smukt billede af min søster – ligeså smuk som hun jo var. Christina vil skrive et brev til Anna-Elisia – som Anna-Elisia kan læse når hun en dag skal vide hvem hendes mor var. Det glæder mig at der findes så dejlige folk som gerne vil bidrage til at Anna-Elisia kan vide hvilket varmt og dejligt menneske hendes mor var. Anna-Elisia kommer aldrig til at møde sin mor, men hun kan få et fantastisk billede af hvem hendes mor var – det er så betydningsfuldt. Tak Christina.

Kære Anna-Elisia – undskyld at jeg måtte tage hjem i dag, når du gerne ville have jeg skulle blive. Men hvad skulle jeg gøre?! Jeg vil gerne passe på dig. Min prinsesse.

Følg mig på Facebook – klik her.

– Camilla-Kenya.