En kommentar er skrevet på mit indlæg fra i mandags – da jeg var til samvær med Anna-Elisia. Min
Se næste indlæg >
Skal respiratoren slukkes?
LÆS OPDATERENDE BLOGINDLÆG HER! SKREVET D. 10/2-2016!
Christina fik diagnosen ALS – Amyotrofisk Lateral Sklerose – d. 25 januar 2011. Som mange nok ved, så er der kun én vej med ALS og det er vejen mod enden – den vej går vi alle jo – men når man har ALS er det kun få som lever mere end 5 år. Er det fair at Christina skal leve resten af sine dage på et plejehjem? Er det fair at Christina skal leve resten af sine dage som gidsel på intensiv afd. på Holbæk Sygehus?
Christina har en kæreste – Kurt – og de elsker hinanden. Christina har en søn – og hun ønsker at leve et liv sammen med Kurt og sin søn. Selvfølgelig gør hun det – og det ville være mest fair. Nogle hjælperbureauer kan åbenbart ikke magte opgaven at stable et hjælperhold på benene – og det har den fatale følge at Christina så ikke kan bo sammen med de to mennesker hun elsker allermest.
Christina har respirator og er derfor afhængig af hjælpere – som er i stand til at varetage de opgaver som er følge af hendes sygdom.
Ligenu er Christina indlagt på intensiv afd. på Holbæk Sygehus – der har hun ligget siden d. 27 februar 2015! På Facebook skriver Christina og Kurt dagbog – således at de oplyser Danmark om hvordan systemet svigter og behandler mennesker. Én ting er at Christina er indlagt! En anden ting er hvordan personalet på sygehuset behandler Christina – eller mangel på samme. Jeg anbefaler i læser dagbogen ved at klikke HER – og jeg vil herefter citere et par ord fra et dagbogsopslag – som udløste at jeg skriver dette indlæg – fordi det gør da mig BANGE, når jeg selv sidder i en situation hvor jeg har respirator og behov for at der er en handicaphjælper ved mig 24/7.
“Vi har alle formentlig kun et liv, jeg ønsker at leve sammen med de to mennesker, jeg elsker, Kurt og min søn. Jeg vil leve så fuldt et liv, jeg kan til min død. Jeg har mistet mere, end i aner. Jeg agter IKKE at blive frarøvet mit liv med dem, jeg elsker!
Hvad ville i selv gøre?
Få slukket for respiratoren?
Jeg spørger bare.” – Citat af Christina d. 27 marts 2015.
Få slukket respiratoren?! Jeg forstår at Christina er i den overvejelse – og jeg er næsten tilbøjelig til at håbe at Christina vælger den vej – sørgeligt med sandt. Jeg mener at Danmark begår et mord, hvis Christina vælger at få slukket respiratoren – og håber at Danmark vil stå for skud for det! Jeg er bange for at medierne først vil tage den her sag seriøst og alvorlig når Christina ikke længere er i live. At den her historie kan have sådan en fatal følge, kan næsten få mine tårer frem – og min arrighed. Jeg bliver virkelig vred, skuffet og flov over Danmark. Selvfølgelig gælder dette ikke hele Danmark og Danmarks befolkning – men nogle skal tage ansvar.
Jeg bliver helt bange for mig selv, når jeg kan sige at jeg mener Christina skal slukke sin respirator og lade Danmark begå mord mod hende – for Christina er et elsket menneske og et menneske der elsker – og INGEN fortjener den behandling hun bliver udsat for.
Jeg ønsker og håber at der er nogle medier som vil skrive om denne sag – den her sag skal belyses. Dette blogindlæg hjælper ikke meget – men jeg håber alligevel det når ud til nogle folk, som vil hjælper Christina med at få det liv hun ønsker.
Christina har levet i 3 år med ALS – og som i læste i toppen, så lever få mere end 5 år. Det smerter mit hjerte – voldsomt.
Tilmed må Christina og Kurt knap nok have lov til at være sammen på intensiv afd. på Holbæk Sygehus – det bestemmer afdelingen åbenbart?! Kurt må ikke vaske sin kæreste, Kurt må ikke give sin kæreste mad og drikke! Hvis du var indlagt, ville du så ikke gerne selv bestemme hvem der skulle røre din krop?
Vil du dele det her indlæg og få det ud til nogle journalister? Det håber jeg du vil!
Hvis du vil følge Christina og Kurts dagbog – så gør det – klik her!
Følg mig på Facebook – klik her.
– Camilla-Kenya.
Christinas situation er FORFÆRDELIG – det kan ingen benægte. Men jeg har et MEGET. Stort problem med den måde som Hendes kæreste Kurt ( som hun har kendt i tre måneder) vælger at skrive om personalt på intensiv afd. Han hænger dem rent ud sagt ud – en usikker vikar bliver beskrevet som “dement”, en sygeplejerske der ikke kunne finde ud af at betjene Christinas respirator bliver hængt ud som inkompetent, ledelsen bliver med titler omtalt i meget grimme og uacceptable veninger.
Jeg skrev et oplæg på deres side hvor jeg spurgte hvad årsagen var til at det ikke var lykkedes at stable et stabilt hjælper team på benene så Christina kan komme hjem.
Jeg fik ikke noget svar. Mit indlæg blev slettet og jeg blev blokeret fra siden.
Den samme oplevelse har mange af mine andre sygeplejerske-kollegaer også haft når de pænt og sobert har spurgt ond til situationen. Deres indlæg bliver slettet og de bliver blokeret.
Jeg kan bestemt ikke lade være led at tænke på at der er sket en masse som vi almindelige læsere ikke ved noget om. Jeg NÆGTER at tro på at de kun har mødt inkompetente læger og sygeplejersker som de skriver. Der må jo være noget helt ravende galt med kommunikationen.
Jeg håber får dem at de kan få en konstruktiv dialog omkring at finde en holdbar løsning.
Mine tanker går både til dem og til læger og sygeplejersker på afdelingen – for det er virkelig en ødelæggende situation de befinder sig i.