Dag 114 – år 2016

FullSizeRender-7

En undskyldning er delvis på sin plads… En undskyldning til “Godhavnsdrengene”! Jeg har ikke læst særlig meget om Godhavn, men jeg så “De brændte børn” på Tv2 – hvor Lisbeth Z fulgte 3 tidligere børn fra Godhavn – og de havde boet på institutionen i 60’erne og 70’erne. En grusom tid for dem – absolut. De har mén fra deres barndom – en af dem har tilmed fået konstateret PTSD efterfølgende.

I mere end 10 år har en gruppe af tidligere anbragte børn søgt efter en undskyldning fra staten, men staten vil ikke give dem undskyldningen. Jeg ser måske heller ikke helt formålet med undskyldningen, fordi der er mange børn der på en eller anden måde bør få en undskyldning – men nogle vil blot have en undskyld, i mens andre også vil have en økonomisk kompensation.

Som jeg kunne forstå, så vil gruppen af børn fra Godhavn gerne have en undskyldning, men samtidig også en økonomisk kompensation. Det forstår jeg på sin vis ikke!

En undskyldning til “Godhavnsdrengene” vil i mine øjne være et symbol – og en undskyldning til ALLE tidligere svigtede anbragte børn – hvilket jo ville være absolut på sin plads!

Jeg har igennem de sidste par år også forsøgt at få min barndoms-kommune i tale – for blot at de kan give deres beklagelse over at de svigtede mine to søskende og jeg. Jeg er meget vred på den kommune – og jeg ville gerne slippe noget af min vrede mod dem. MEN… For alt i verden, så søger jeg ikke økonomisk kompensation. Jeg vil på ingen måde have deres penge – men jeg vil bare gerne kunne forstå deres sagsbehandling (eller mangel på samme?!) – Og jeg ville helst gerne have deres beklagelse uden at skulle i et tv-program.

Jeg ville på sin vis gerne udstille MIN historie – hvilket jeg i den grad også har haft gjort (med censur) – for jeg ønsker ikke at udstille min familie.

På forhånd har jeg skrevet til kommunen at jeg ikke kan tilgive dem alt – men jeg er sikker på jeg vil kunne slippe noget af min vrede mod dem. Jeg kan naturligvis aldrig tilgive dem for at jeg mener de er medskyldige i at min søster måtte forlade jorden i 2012 – havde de i vores barndom hjulpet os 3 børn og mine forældre (som i den grad havde brug for hjælp), så var det aldrig endt sådan – men det endte sådan her…

Jeg er vred over systemets svigt – på ligefod med “Godhavnsdrengene”! Så jeg forstår sagtens at DE ønsker en undskyldning – men i min verden så vil en økonomisk kompensation ikke være en løsning, som kan drage til anden nytte end at forbedre livet på en eller anden “halv-ligegyldig” måde.

Nok om min vrede – og min – i den grad – sympati for “Godhavnsdrengene”! Nu vil jeg hygge med en dejlige veninde, som kommer til kaffe og kage om lidt – og holder lørdags’hygge!

Og i aften tager jeg hjem til en anden veninde og hendes niece – og hygger med kaffe, kage og helt sikkert et brætspil!

Jeg vil også gerne beklage at der på det seneste ikke har været skrevet blogindlæg, men jeg har i stedet haft valgt at dele kortere opslag på Facebook – så du er meget velkommen til at følge med der!

  • Camilla-Kenya.

Dag 108 – år 2016

IMG_9695

Jeg har aldrig været særlig god til at shoppe, men nogle gange så skal det jo ske – og så må man tage ja-hatten på og springe ud i det. I næste måned skal jeg både til bryllup (dog kun i kirke og efterfølgende reception) og i samme måned skal jeg til cocktail kursus (som jeg dog håber udvikler sig til at være et cocktail party – for jeg vil egentlig bare gerne drikke drinks)!

Men jeg fandt ikke ja-hatten, men jeg fandt i stedet disse utrolig flotte solbriller, som minder mig om “Ananas i egen juice” – og jeg kom til at tænke på Natholdet! (Og nej, jeg købte dem ikke – selvom jeg sagtens kunne have fundet på det).

Puha… Mit dankort brænder nok lidt i dag – for jeg føler jeg har brugt al for mange penge, men omvendt, så shopper jeg så sjældent tøj at jeg næsten fortjente at bruge en masse penge på tøj!

Jeg fik heldigvis købt både tøj til brylluppet jeg skal til – og en ret flot kjole til cocktail kurset (dog er kjolen ret “dullet” i mine øjne – men nogle gange må jeg alligevel springe lidt ud i det der dulle’univers). Jeg lover jeg at dele et billede, når dagen kommer hvor jeg skal have kjolen på.

Udover tøj til de to begivenheder, så måtte jeg også lige “hverdags-forkæle” mig selv – med både en ny striktrøje (jeg elsker striktrøjer!) og en ny bomber-jakke.

Jeg tror jeg kommer til at elske jakken – og hvis du vil se den, så skal du bare klikke HER.

IMG_9697

Ja, sådan ser jeg altså ud efter at have shoppet i nogle timer. Jeg synes virkelig ikke det er særlig sjovt at shoppe – jo, hvis jeg kunne få lov til at shoppe køkken’ting og boligindretning, så ville jeg synes det er fantastisk – men tøj?! Nej, ikke rigtig lige mig.

Selv min veninde blev chokeret i går, da jeg skrev at jeg i dag skulle shoppe tøj! Hun skrev direkte at det var da rimelig uhørt (Haha)! Og jeg svarede også “ja, man skulle tro det var løgn, ik’?” – for ja, det sker sku’ ret sjældent.

Men jo, jeg og min dejlige hjælper endte da også lige med at afslutte shoppingen på Starbucks – hvor vi drak kaffe og spiste kage.

Nu er denne uge forbi – og i morgen skal jeg til samvær med Anna-Elisia! Jeg glæder mig til at se hende igen – for der går jo 14 dage imellem vi ser hinanden – og så har vi en halvanden time sammen, som bare skal nydes i fulde drag.

Har i haft en dejlig søndag?

(Verden ifølge Camilla-Kenya er på Facebook – giv et like)!

  • Camilla-Kenya.

Dag 107 – år 2016

Det er jo dronningens fødselsdag – og nej, jeg aner ved Gud ikke hvor gammel den kvinde bliver, men jeg har alligevel lavet en hilsen til hende. Nu er jeg jo også typen som ser Paradise Hotel (troligt) og der er virkelig nogle af dem på hotellet som ikke aner hver et monarki er – men nej, jeg går ikke ind for vores kongelige i Danmark. Jeg forstår de har en status osv. – og jeg synes da bestemt at de har nogle flotte slotte i Danmark (faktisk er jeg en anelse misundelig over at jeg ikke bor på et af de slotte).

Men ja, tillykke til vores dronning – når nu hun er vores dronning og jeg ikke kan nedlægge kongehuset, så fortjener hun et tillykke, men mest af alt fordi alle ældre mennesker fortjener et tillykke med deres fødselsdag (hvilket jo også gælder dronningen).

Ja, jeg fejre hendes fødselsdag i dag – får nemlig besøg af en veninde og hendes niece, og der er blevet bagt hjemmelavet brunsviger – som er godt snasket og “ulækker”, men jeg har virkelig aldrig spist lækre brunsviger før i mit liv!

I går var jeg til en anden venindes 22-års fødselsdag – og det var super hyggeligt, med virkelig lækker tapas! Dog var jeg ikke lige i gearet til at være “festlig”, fordi jeg indtog ikke alkohol (det burde jeg have gjort…). Så jeg var virkelig tante kedelig (eller som min veninde kaldte mig – Granny – fordi jeg kom i mit hverdagstøj, som altid er uldtrøje)!

I morgen regner jeg med at finde et shoppingcenter der har søndags-åbent, så jeg kan shoppe tøj til bryllup og cocktailkursus i næste måned – hov, var der nogen der sagde at jeg skulle spare?!

Jeg satser nu stadig på at jeg 1. maj har plus på kontoen – men den drøm har jeg jo haft i jeg ved ikke hvor mange måneder. Ja, jeg elsker at bruge penge – men jeg er blevet sindssyg god til ikke at tage på McDonalds og til at købe coffee-to-go! Jeg må gerne klappe mig selv på skulderen…

God lørdag til alle jer. (Dette blev virkelig til et kedeligt lørdags-blogindlæg)!

Følg med på Facebook!

  • Camilla-Kenya.

Dag 105 – år 2016

FullSizeRender-6

Efter mødet med forvaltningen i går tog jeg på Fisketorvet i København, for jeg skulle købe en fødselsdagsgave til min veninde – som i morgen holder sin fødselsdag. Jeg synes selv at hendes gave bliver god – så jeg er slet ikke i tvivl om at hun bliver glad for gaven.


 

Læs mit mest personlige blogindlæg – om resultat af min forældrekompetenceundersøgelse – KLIK HER!


Selvom jeg har kroniske spare’tider, så endte jeg på Joe And The Juice – og jeg elsker virkelig deres sandwich med avokado og mozzarella (minus tomat). Jeg tror desværre at jeg fik en cappuccino i stedet for latté – så den var lige lidt stærk (men generelt elsker jeg jo bare kaffe).

FullSizeRender-5

Jeg blev pludselig lidt ked af at jeg sad på “den forkerte” Joe And The Juice – for jeg ville langt hellere have siddet på den i Århus, hvor Michael Hausted arbejder (HAHA – ikke let at have fan-crush)! Ej, jeg fik faktisk bare noget sandwich galt i halsen – fordi jeg var så sulten og nok bare proppede munden for meget.

MEN… Det kan godt være at folk der kender mig har ment at jeg har kørt den langt ud med mit fan-crush over Michael Hausted, men det er absolut ingenting i forhold til hvad hans “super-fan” gør. Hun har oprettet en fan-side på Facebook – og jeg er selvfølgelig medlem, men jeg deler ALDRIG noget derinde – men den gør mig næsten også sindssyg, for jeg tænker “så slap dog lige af”, men altså… Vi har vel alle været teenagere engang og været fanatisk omkring en person.

Jeg er det jo åbenbart også sommetider… Men mit fan-crush til Michael Hausted er (heldigvis) stilnet ret meget af.

Det betyder dog ikke at jeg ikke gerne vil til Jylland – men det er nok nærmere pga. Hr. P.! Han er virkelig sød! I nat vågnede jeg op og tænkte at jeg bare må til Jylland – jeg må virkelig bare til Jylland for at se ham igen! (Og selvfølgelig også for at se alle de andre jyder, som jeg også savner).

Suk…

Det er hårdt at savne!

Udover det, så er jeg igen ramt af ondt i halsen, men jeg gider virkelig ikke være syg igen! I aften er min aftale aflyst med et vennepar – for jeg vil ikke smitte dem. Jeg satser dog stadig på at kunne gennemføre mine aftaler i morgen. Jeg sætter min lid til afslapning, varm kaffe og søvn – og så skal jeg nok blive rask igen!

(Og hvem der dog bare kunne få leveret en Joe And The Juice sandwich nu)!

Facebook; Verden ifølge Camilla-Kenya.

  • Camilla-Kenya.

 

Dag 104 – år 2016

Dette er et særligt blogindlæg, og måske bliver det lidt langt. Det bliver nok det mest personlige og tildels mest grænseoverskridende blogindlæg at skrive, fordi der kommer så mange personlige fortællinger ind i det. Jeg har i de sidste måneder været i gang med at blive forældrekompetenceundersøgt, og jeg forestiller mig at i gerne vil høre et resultat. I dag blev resultatet fremlagt til forvaltningen og jeg har fået resultatet udleveret skriftligt. Jeg har fortalt hvad mit primære formål var og er – hvilket er at jeg ønsker det bedste for Anna-Elisia (min niece, som jeg har forældremyndighed over). Der er 2 årsager til hvorfor jeg kun vil dele i korte træk hvad der står i min forældrekompetenceundersøgelse. Den ene grund er at den fylder 26 a4-sider og derfor ville dette blive et meget langt blogindlæg, som nok ingen ville læse. Den anden grund er at dette blogindlæg er til offentlig skue – og jeg ved ikke hvem der læser med – og derfor vil alt ikke kunne fortælles – både i respekt for systemet, Anna-Elisia, plejefamilien, min familie og jeg selv.

Jeg vil dog gerne dele nogle citater fra det færdige resultat af undersøgelsen. Det bliver måske i jeres øjne et langt blogindlæg, men jeg deler langt fra hele resultatet – og jeg håber i vil læse med.

Selvom resultatet slet ikke blev som jeg håbede – at få udvidet samværet med Anna-Elisia, så er jeg positiv over resultatet – og psykologen som har lavet dette stykke arbejde fortjener ros. Jeg er positiv i den forstand at jeg udemærket er klar over at jeg ikke er perfekt – og jeg har igennem hele forløbet, hvor jeg har været en del af Anna-Elisias liv gerne ville lære og forstå – jeg er motiveret – hvilket undersøgelsen også viser. Nu er der grundlag for at skabe fokus’punkter, så samværet kan blive bedre og bedre – og på sigt håber jeg på mere samvær.

Vi tager den her fra starten af!

Formålet med undersøgelsen;

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 17.54.01

Formålet med forældrekompetenceundersøgelse.

Om Anna-Elisia;

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 17.58.50

Citat fra hospital.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 18.00.35

Psykologisk vurdering af Anna-Elisia.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 18.04.20

Indledende observation af Anna-Elisia af psykolog.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 18.09.04

Klinisk indtryk af Anna-Elisia ud fra samværet alene med psykolog.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 18.10.58

Klinisk indtryk af Anna-Elisia ud fra hendes bidrag til samværsobservationen.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 18.12.29

Klinisk indtryk af Anna-Elisia ud fra hendes bidrag til samværsobservationen.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 18.17.19

Oplysninger om Anna-Elisia fra børnehaven.

Om mig;

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 18.19.54

“Indledende”.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 18.22.42

Oplysninger fra kompensationsundersøgelsen – udført sommer 2015.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 18.23.54

Oplysninger fra kompensationsundersøgelsen – udført sommer 2015.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 18.25.22

Oplysninger fra kompensationsundersøgelsen – udført sommer 2015.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 18.26.05

Oplysninger fra kompensationsundersøgelsen – udført sommer 2015.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 18.27.39

Klinisk indtryk af mig.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 18.28.47

Klinisk indtryk af mig ud fra samspilsobservationer.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 18.48.04

Min beskrivelse af mig selv og min opvækst.

Min beskrivelse af mig selv og min opvækst.

Min beskrivelse af mig selv og min opvækst.

Min beskrivelse af mig selv og min opvækst.

Min beskrivelse af mig selv og min opvækst.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 18.53.44

Min beskrivelse af mig selv og min opvækst.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 19.01.57

Min beskrivelse af mig selv og min opvækst. Del 1.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 19.02.09

Min beskrivelse af mig selv og min opvækst. Del 2.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 19.03.58

Min beskrivelse af mig selv og min opvækst. (Rettelse; Min mor var fuldtids-hjælper fra jeg var 10 år – og flere år frem).

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 19.05.58

Min beskrivelse af mig selv og min opvækst.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 19.09.17

Min beskrivelse af mig selv og min opvækst.

Min beskrivelse af mig selv og min opvækst.

Min beskrivelse af mig selv og min opvækst.

Min beskrivelse af mig selv og min opvækst.

Min beskrivelse af mig selv og min opvækst.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 19.13.33

Min beskrivelse af min rolle og relation til Anna-Elisia.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 19.15.40

Mine overvejelser over min funktionsnedsættelse samt betydningen af hjælperne. Del 1.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 19.15.48

Mine overvejelser over min funktionsnedsættelse samt betydningen af hjælperne. Del 2.

Mine overvejelser over min funktionsnedsættelse samt betydningen af hjælperne.

Mine overvejelser over min funktionsnedsættelse samt betydningen af hjælperne.

Min forståelse af Anna-Elisia.

Min forståelse af Anna-Elisia.

Mine overvejelser omkring plejefamiliens betydning for Anna-Elisia.

Mine overvejelser omkring plejefamiliens betydning for Anna-Elisia.

Mine overvejelser omkring plejefamiliens betydning for Anna-Elisia.

Mine overvejelser omkring plejefamiliens betydning for Anna-Elisia.

Mine overvejelser omkring plejefamiliens betydning for Anna-Elisia.

Mine overvejelser omkring plejefamiliens betydning for Anna-Elisia.

Psykologens sammenfatning af vores samtaler.

Psykologens sammenfatning ud fra vores samtaler.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 19.28.29

Psykologens sammenfatning ud fra vores samtaler.

Skærmbillede 2016-04-13 kl. 19.29.46

Testning af personlighedsmæssige ressourcer og begrænsninger hos mig.

Konklusion på funktionsundersøgelse samt psykologisk undersøgelse.

Konklusion på funktionsundersøgelse samt psykologisk undersøgelse.

Konklusion af samspilsobservationerne.

Konklusion af samspilsobservationerne.

"Afslutningen".

“Afslutningen”.

Tak for at du læste med. Jeg håber du vil gå ind og like min Facebook’side – Verden ifølge Camilla-Kenya.

  • Camilla-Kenya.

Dag 103 – år 2016

image2

Sådan! Nu skal foråret bare nydes. I søndags var jeg i Kødbyen og fejre kaffens dag – og selvfølgelig skulle jeg og min handicaphjælper smage en nitrogen-nedkølet kaffe (jo, det har et andet finere ord – men jeg kan simpelthen ikke komme på hvad pokker ordet er – måske nitrogen-fusioneret?). Men ja, den smagte vi – og den smagte ikke godt. Måske ville den have smagt godt, hvis jeg i forvejen var vant til at drikke sort kaffe – for det var lidt ligesom kold sort kaffe, men jeg bruger altså normalt mælk i min kaffe.

Så blev jeg jo den oplevelse rigere.

Da nitrogen-kaffen næsten var drukket, kom en kammerat og hans kæreste forbi – det var super hyggeligt at se ham igen, og herligt at møde hans kæreste. Og så skulle vi selvfølgelig have en kop VARM kaffe med mælk! Det var nemlig lidt bedre end nitrogen-kaffe – så ved jeg det til næste gang jeg kommer til Kødbyen.

For ja! Der er altså super-hyggeligt (hvilket ærke-københavnere nok ved – men os fra Nordsjælland er ikke altid bevidste om hvor i København hyggen er). Hver weekend i løbet af sommeren er der hygge i Kødbyen, med kaffe og god mad – og jeg glæder mig allerede til at komme derud igen! Dog bliver det ikke den kommende weekend – selvom jeg da forsøgte at lokke en veninde med derud i weekenden – men nej, vi tager kage og kaffe hjemme hos mig.

Og ja, jeg ved godt at København har masser af hyggelige steder og herlige arrangementer – og du må egentlig gerne fortælle mig om dem, hvis du skulle have lyst.

image1

I dag startede min dag med at jeg faktisk stod alt for tidligt op, men det gjorde intet – så kunne jeg nå at drikke kaffe, ryge smøger og snakke med min dejlige hjælper som er her i dag – og så “håbede” jeg at Hr. P. ville have ringet i morges og fortalt om sin første “oplærings-dag” som handicaphjælper, men HELDIGVIS blev han nogle ekstra timer – Wow!

Da Hr. P. så endelig ringer til mig, så er jeg i gang med at få ordnet negle (og en mand vil nok typisk tænke at det ikke tager flere timer, men det gør det), så først nogle timer senere ringer jeg så til ham – men så er han optaget.

Nu glæder jeg mig egentlig bare til at tale med ham senere – når han ringer til mig. Jeg vil jo gerne høre om hans dag i går – jeg er jo KÆMPE stolt over ham (og nysgerrig)! Jeg tvivler slet ikke på at han bliver en god handicaphjælper!

Men ja, som i kan se på billedet, så er mine negle blevet “asfalt” farvet – og på nogle af neglene er der også kommet sølvfolie på. Jeg elsker virkelig den her farve!

Min bedste veninde fik også lavet negle – og hun fik lavet de lækreste franske negle (dem har jeg desværre ikke et billede af, som jeg kan vise jer).

Hvis du vil se vores forrige negle, så klik her!

(Og bare lige for at være lidt irriterende, så vil jeg af hjertet gerne lige henvise dig til mit indlæg fra i går – som handler om Rejseforeningen Tur På Hjul – som har til formål at skabe rejser for mennesker i kørestol – og skabe opmærksomhed omkring det)!

Og ikke mindst – giv også gerne min Facebook’side et like!

  • Camilla-Kenya.

Dag 102 – år 2016

11816258_10153506043944235_8628871501011765864_o

Mange kender måske ikke til denne rejseforening, men den er vigtig at kende. Rejseforeningen Tur På Hjul er en forening som har til formål at skabe fællesskab – primært for at give muligheder for at mennesker i kørestol kan komme ud og rejse.

Mange af os (inkl. mig selv) som er medlem af foreningen har brug for at have 1-2 handicaphjælpere med – og hvis man gør en hurtig hovedregning, så bliver det en anelse dyrt – selvfølgelig er der nogle kommuner som giver en form for støtte (og hjælperne får selvfølgelig betalt deres løn, som normalt), men man skal alligevel have ekstra soveplads på hotelværelse osv. – derudover, så kan man heller ikke bare vælge det billigste hotel, fordi mange har brug for at kunne benytte forflytnings-lift, badeværelset skal være stort, og man skal kunne komme ind på hotelværelset med sin kørestol.

Rejseforeningen Tur På Hjul har eksisteret i nogle år – men jeg har personligt kun været med på 1 tur, og det var sidste år. Der var vi i Berlin – og jeg har slet ikke været i tvivl om at jeg ville med igen i dette år. Så i år går turen til Dresden.

11807107_10153506025719235_5913177685889833429_o

Foreningen er fuldstændig fantastisk – der er et super godt sammenhold – og man kan mærke at mange med et handicap får noget ud af det. Jeg har ikke altid været tilhænger af at skulle på en “handicap-tur”, men jeg gør det ikke pga. de fleste af os har et handicap, men fordi jeg ser de mennesker jeg er på tur med.

Alle os medlemmer betaler et kontigent hver måned – men vi drømmer selvfølgelig om noget større end Berlin og Dresden i fremtiden.

Derfor søger vi DIG og din hjælp!

Først og fremmest så håber jeg at du vil gå ind på foreningens Facebook’side og give et like (jeg har et “væddemål” med et medlem i foreningen om at nå 1000 likes/følgere inden kl. 24 i dag)! Klik ind og giv et like – så skylder jeg dig alverdens kærlighed!

Du har flere muligheder;

Hvis du er privatperson, så kan du for 300,- om året blive støtte medlem – eller du kan donere et valgfrit beløb.

Hvis du er virksomhed, så kan du mod at give et bidrag få en reklame for dit virksomhed på foreningens hjemmeside – og der vil løbende blive delt nyheder om dit firma på foreningens Facebook’side.

Hvis du vil være medlem af rejseforeningen, så skal du klikke her!

11882833_10153506039699235_3272368919486011057_o

Del også gerne rejseforeningens Facebook’side eller del dette blogindlæg!

  • Camilla-Kenya.

 

Dag 99 – år 2016

IMG_9447

Nu er vi på dagen før 100-dagen i dette år. Jeg har delt mange ligegyldige blogindlæg – men jeg har alligevel også kommet ud med nogle ting, som er blevet læst og delt en del. Jeg deler meget ud af mine egen hverdag – for bare at pointere igen og igen at mit liv kan være ligesom dit liv – men mine hverdage og weekender flyder nok ret meget sammen, hvor jeg nærmere holder lidt mere øje med datoer, fremfor hvilken ugedag vi befinder os i.

Dette billede er af Nikolas – og Nikolas er søn af min handicaphjælper Tove. I onsdags var jeg hjemme hos ham og hans forældre – og dette billede synes jeg selv er fantastisk skønt – og skaber glæde – og lykke.

Jeg nævner det fordi, jeg forleden dag skrev et blogindlæg – om det at handicappede ifølge forskning siger at handicappede er lykkeligst blandt andre handicappede. Heldigvis har de seneste dage alligevel fået belyst at det jo ikke gælder alle handicappede – trods at vi bliver placeret lidt i en minoritets gruppe.

At se en smuk dreng som Nikolas, skaber da bestemt lykke i mig. Så det er jo et faktum at det er individuelt hvad der skaber en lykke i et mennesker.

Det skaber også lykke i mig når jeg er sammen med min niece Anna-Elisia – som jeg har fuld forældremyndighed over – og hun er anbragt en plejefamilie. Som jeg tidligere har nævnt, så har jeg været i et forløb for at få lavet en forældrekompetenceundersøgelse – og på et tidspunkt vil jeg gerne fortælle lidt om det resultat der er kommet ud af undersøgelsen, men nogle ting er ikke egnet for det offentlige forum – og derfor vil min fortælling kun være i korte træk. Jeg har hele tiden givet udtryk for at jeg ville acceptere ethvert resultat – og det gør jeg i den grad også. Jeg glæder mig til at fortælle jer mere om det, men det må i vente med til i næste uge.

12928376_828249497319743_1198429519565595084_n

I mandags var jeg til samvær med Anna-Elisia – og hun viste stolt sin nye cykel frem. Et rigtig dejligt samvær, og selvfølgelig skaber hun lykke i mit hjerte.

Jeg var i går til forældremøde i Anna-Elisias børnehave – for første gang. Jeg har kæmpet for denne inddragelse i børnehaven – og særligt efter forvaltningen ikke inddragede mig i beslutningen om hvilken børnehave Anna-Elisia skulle gå i. Jeg er fuldstændig enig i at det er en god børnehave for Anna-Elisia – en lille og rolig børnehave. MEN… Det er en Rudolph Steiner børnehave – og jeg er ikke helt enig i deres principper. Dog er jeg enig i at hun selvfølgelig skal forblive der, for jeg kan sagtens høre på Anna-Elisia at hun er glad for børnehaven – hvilket vægter højest i mit hjerte. Det var rigtig spændene at være til forældremøde – og jeg “lærte” jo noget om deres principper – og jeg var også ærlig om at jeg fortsat er skeptisk. Rudolph Steiner havde mange gode principper også – og jeg er bestemt enig om nogle af tingene, men der er bare principper jeg ikke helt kan følge – men det var en oplevelse at være med.

Jeg tænker mange har “fordomme” om Rudolph Steiner – og det samme gælder også for mig. Der var en foredragsholder til forældremødet, som fortalte om “legens betydning” – og hun sagde også til mig at det var sundt at jeg er skeptisk. Så det er jeg fortsat – men jeg er åben for at de har nogle gode principper.

Hvad tænker du om Rudolph Steiner?

  • Camilla-Kenya.

Dag 96 – år 2016

Tegnet af Sarah Glerup!

Tegnet af Sarah Glerup!

Lige børn leger virkelig dårligt! Ny forskning viser at handicappede er lykkeligst med andre handicappede og at handicappede ikke nødvendigvis ønsker ligebehandling. Denne nye forskning er endnu ikke offentliggjort og jeg stiller stadig lidt spørgsmålstegn ved om forskningen også baseres på fysisk handicappede – for i artiklen i Kristeligt Dagblad siger forskeren at han har undersøgt selvværdet hos psykisk handicappede, autister og hørehæmmede.

Dog bliver jeg ekstremt stødt over artiklen – og særligt over overskriften. “Handicappede er lykkeligst med andre handicappede” – den overskrift sætter mig i en bås, som jeg overhovedet ikke ønsker at være i.

Forleden dag skrev jeg et blogindlæg om at jeg synes vi mennesker skulle være mere åbne overfor mennesker, som er tidligere straffet. I den forbindelse havde jeg en debat med eller anden jeg ikke kender – og han skrev blandt andet at jeg så på samfundsproblematikken for “tæt på” og jeg hellere skulle se det i et “større perspektiv” – men som jeg skrev til denne fyr, så er jeg nærmest blevet placeret i en minoritets-gruppe, som er i mod min vilje – og jeg er træt af at JEG skal ses på i et “større perspektiv”, fremfor at blive set “tæt på”.

I går udkom denne artikel så – og ender på forsiden! Den bekræfter bare at vi bliver set på i et alt for stort perspektiv. Vi bliver ikke set som mennesker! Vi er blevet en minoritet – og min fornemmelse er ikke at nogen jeg kender ønsker at blive placeret i den bås.

For et par uger siden talte jeg i telefon med “journalisten” som har skrevet artiklen om forskningen – hende og jeg “kender” lidt hinanden fra tidligere – og derfor ringede hun til mig. Hun ville nemlig gerne have en handicappet med i artiklen, som var MED forskningsresultatet – hvilket jeg erklærede at jeg ikke var, men jeg ville gerne deltage i artiklen som værende MOD resultatet. Så var jeg udelukket.

Jeg læser så artiklen i går – og ser at der heller ikke er valgt at der overhovedet ikke skulle være en handicappet kilde og kommentaren fra journalisten omkring mit spørgsmål om det er; at det blev besluttet højere oppe fra at droppe den case fra en handicappet kilde, samt at sådan er det sommetider i nyhedsverdenen.

Men jeg er undrende over at man fra start af vælger at der slet ikke skal være en kilde med i artiklen som kan modsige forskningsresultatet.

Jeg er klar over at et resultat er et resultat – men jeg synes det er voldsomt relevant at fortælle om hvad JEG tænker det havde gjort af forskel, hvis jeg f.eks. havde gået på en specialskole, fremfor almindelig folkeskole. Omkring det emne, så er jeg bange for at jeg var blevet “mere handicappet”, hvis jeg havde gået på specialskole – og er bange for at der ville have været for meget fokus på mit handicap – fremfor hvilket menneske jeg var/er.

Men hvem lytter?!

Danmarks Radio deler ligeledes en artikel – og har heller ej en handicappet kilde, som er MOD og MED resultatet.

Lige børn leger virkelig dårligt! Tegningen lavede Sarah Glerup i dag – på hendes mødedagsordenen – hun er jo lige kommet i Folketinget – og X-Factor’rumlen er overstået. Hendes tegning viser så godt – hvad vores holdning er! Jeg har en hilsen fra Sarah; Hun skriver at man ikke selv bestemmer hvem man bliver forelsket i, og at der selvfølgelig også er lykkelige par, hvor begge parter sidder i kørestol.

Jeg er ikke lykkeligst blandt andre handicappede – jeg er lykkeligst blandt mennesker, som ser mig som et ligeværdigt menneske! Jeg ser mennesker – som de er!

Jeg er træt af “minoritets-grupperinger”!

Jeg frygter at den artikel og forskning kun vil gøre at skabe fordomme hos “normale” mennesker – og jeg er ikke en der synes at der er SÅ mange fordomme hos mennesker – jeg oplever det sjældent. Denne artikel vil nok blusse det.

Næste gang jeg er ude i offentligheden – vil folk så tænke “hvor er det synd at hun køre der med sin “normale” handicaphjælper, og går der med sin “normale” veninde – hun ville jo være lykkeligst blandt ligestillede”?

Jeg vil i den grad fortsat have min ret for ligebehandling – men børn som har et handicap kan ikke på samme måde kæmpe kampen, som en voksen handicappet kan. Et barn som om lidt skal starte i skole, har ikke rettigheden til at sige at “jeg vil gå i en almindelig folkeskole, og ikke en specialskole” – det er jo ikke noget barnet bestemmer, om barnet skal inkluderes.

Jeg synes vi var kommet et godt stykke frem med inklusionen i Danmark – og nu går vi næsten tilbage til dengang hvor “landsby’tossen altid var en der haltede”.

Jeg håber du vil dele dette blogindlæg – og ikke lade dig narre af en artikel, uden saglig form af kilder!

Følg mig også på Facebook!

  • Camilla-Kenya.

Artikel i Kristeligt Dagblad!

Dag 93 – år 2016

FullSizeRender-3

Der bliver delt så meget LORT på Facebook og jeg er helt sikkert én af dem, som også deler lort. I dag deler jeg faktisk noget der er vigtigt! Så jeg håber du i dagens anledning vil læse med og dele videre…

På billedet ser i Patrick og jeg – på vej ud af bilen ved Amager Strandpark – som vi i dag gik tur ved – i blæsevejr. Det med vejret er nu ikke så vigtigt!

MEN… I midten af februar delte Patrick en video på Facebook – en video hvor han med ord på nogle pap-skilte fortæller at han er tidligere straffet, har afsonet sin dom – og står nu med en plet på sin straffeattest. På pap-skiltene skriver han at han ønsker et job, og han vil gerne – som andre mennesker; stå tidligt op, spise sin havregryn og tage på arbejde.


 

Se også video med Patrick og jeg!


Nogle af mine Facebook-venner delte den video, så derfor så jeg den. Jeg valgte at skrive en besked til Patrick – både fordi jeg synes han så liiiiidt sød ud (høhø) – og fordi jeg ville sige til ham, at jeg synes det var SÅ godt at han kæmpede sig videre og gerne VILLE arbejde – og starte et nyt og bedre kapitel i hans liv!

Alle deler bare ikke den mening, desværre. MEN… Jeg synes folk fortjener en chance til – og i Patricks video på Facebook, skriver han også at han gerne vil have en chance til.

De fleste af os mennesker kender nok mennesker, som har gjort ting i deres liv som var rigtig dumme – og kriminelle handlinger. Nogle folk må tage sin straf – og derefter synes jeg i den grad ikke at samfundet skal blive ved med at straffe et menneske, fordi hvordan skal en tidligere straffet så nogensinde kunne komme frem til at opnå et nyt og bedre kapitel af sit liv! (Tænker jeg)!

Patrick skrev (heldigvis) tilbage til mig – og så kom vi frem til at han jo kunne blive handicaphjælper. Jeg ved mig selv, at jeg uden tvivl – og med 100% tillid, tiltro osv. ville ansætte Patrick, hvis jeg havde en ledig stilling i mit handicaphjælper-team… Men det har jeg ikke!

Handicapformidlingen er gået med til at hjælpe – så der blev der mulighed for et praktikforløb, så Patrick kunne komme ud og prøve at være handicaphjælper. Men der er stadig nogle som er helt afvisende overfor at give en tidligere straffet en chance til – hvilket jeg aldrig vil kunne forstå. Heldigvis er der andre som er mere åbne, for at give Patrick en chance – og lade ham prøve at være handicaphjælper.

Han har nu været hos en af mine veninder i Jylland – og så er han denne weekend ved mig.

Nu har jeg tilbragt timer med Patrick både i går og i dag – og sørme også igen i morgen. Han er fuldstændig et helt igennem dejligt menneske – og det vidste jeg som sådan på forhånd, fordi vi har skrevet og snakket i telefon (en hel del) – så på en eller anden måde var han jo ikke en helt så fremmede, som i rigtig fremmede. Han vil blive en så god handicaphjælper – og jeg tror også at han vil være god til alverdens andet arbejde.

Jeg er SÅ glad for at Patrick prøver at være handicaphjælper – og at han får et arbejde – og personligt håber jeg jo at han i fremtiden er handicaphjælper!

MEN… Kære folk! Kender vi ikke alle nogle som er tidligere straffet eller “i det mindste” tidligere kriminelle mennesker? Hvorfor skal de blive ved med at blive straffet af et samfund?

I al respekt – og især for Patrick, som jeg nu selv oplever – så fortjener mennesker en chance til! Jeg er så glad for at jeg har givet Patrick denne chance – og selvom jeg i den grad ikke skal have noget af æren, så har jeg stadig været en af dem som viste ham min tillid og RESPEKT – som han fortjener – og det er jeg glad for!

Budskabet i dette blogindlæg er blot, at man skal give mennesker en chance til – mennesker som gerne vil videre sit liv – og starte et nyt kapitel.

Patrick fortjener det i hvertfald! Hvis du vil se hans video, så klik HER!

  • Camilla-Kenya.

Dag 91 – år 2016

Inde i mig bor der en lille tyk pige, der bare gerne vil have noget kage. Den følelse kender de fleste kage’elskende kvinder, vel? Hvis der kun var 1 ting i verden jeg måtte indtage resten af livet, så ville det være kage – jeg ville dog hellere ønske det var 2 ting i verden, fordi så ville det være kage og kaffe!

Postory.dk laver de sejeste plakater – og som de selv skriver – med historie og humor. Kunst findes i mange former – og forskelligheder – men der ligger et hjerte bag disse plakater, og for mange mennesker giver de sikkert en mening, og skaber en historie for en selv.

Jeg har ikke selv en af deres plakater hængende endnu, men det vil uden tvivl komme til at ske – for jeg elsker at de er så enkle og delvis grafiske – og jeg har tidligere selv læst til mediegrafiker (dog blev jeg aldrig færdig), men der ligger et stykke arbejde bag hver kreativ plakat der er lavet hos Postory.dk.

Mine personlige favorit er klart den med hende den lille tykke pige, der bare elsker kage – for den jeg jeg identificere mig selv med. Du kan købe den ved at klikke her – og den fåes i priserne fra kr. 99-549 – størrelserne går fra A5-70*100 cm.)

Men jeg er også mega-fan af;

Farlig farlig tiger, Hvad koster en hjort, I really love eating, Jeg er ikke tyk, Kaffe skal være…, Mælkebøtte og Ugler i mosen.

Jeg synes helt klart at du bør tjekke deres hjemmeside ud – og se flere af deres plakater. Du kan også følge Postory.dk på Facebook.

I morgen (1. april 2016) vil jeg dele en give awayVerden ifølge Camilla-Kenya – og lur mig om der ikke står en valgfri plakat på spil.

Nu vil jeg bruge min sidste dag i marts måned på at hygge med en dejlig veninde – som stikker sit dejlige væsen ind i mit hjem, lige om lidt. Samtidig er min hjælper i gang med at støvsuge og vaske gulv – så jeg er klar til weekenden, hvor der kommer praktikant – og jeg gruer allerede for at jeg rent faktisk skal lærer ham noget! (Og egentlig burde det jo være ham som skulle få lov til at vise at han kan vaske gulv osv. – men hva’ fa’en – man må jo være bare lidt flink)!

  • Camilla-Kenya.

// Sponsoreret //

 

Dag 90 – år 2016

FullSizeRender-2

Wauw! Vi er nu 90 dage inde i år 2016 og har nu 279 dage tilbage af året. Der er 269 dage til juleaften. Det er måske lidt for tidligt at begynde at tælle ned til juleaften – i sær når man ser og mærker hvordan foråret popper ud over os.

I går var jeg ude og nyde forårsvejret – en lille gå tur med min hund, Karen. Vi kan ikke gå lange ture, fordi hun jo har problemer med slidgigt i sin ene hase. I hvertfald er det dejligt at forårsvejret er kommet – for det er sku’ lidt lettere at være glad for at komme udenfor, når solen vil skinne på én.

Men SÅ regner det selvfølgelig også i dag. Sådan er det danske land jo bare – man tror lige det bliver godt vejr, men nej, så regner det bare. (Behøver jeg at sige, at når jeg skriver om vejret, så er det fordi jeg ikke ved hvad jeg ellers skal snakke om?). Lidt ligesom når man lige small-talker med folk, så snakker man tit om vejret – eller benzinpriser (hvis man er bil-ejer). Utroligt interessant! (Haha).

IMG_9312

I går fungerede bloggen ikke – og derfor lagde jeg et billede på Verden ifølge Camilla-Kenya af min mad, fordi jeg i går havde kødfri dag – ligesom jeg også havde i lørdags. Planen er fortsat at holde en kødfri dag om ugen – ligesom 42% af danskerne faktisk nu har.

Der findes forskellig former for vegetarisme – og jeg vælger den udgave som hedder “lakto-ovo-vegetar” (altså, kun 1 dag om ugen). Lakto betyder jeg gerne må spise/drikke produkter med laktose i – og ovo betyder jeg gerne må spise æg.

Min kødfri dag i næste uge bliver om lørdagen – hvor der skal spises nøddedeller med stegte grøntsager og baba ganousch. Det er faktisk 100% vegansk – og det sker fordi jeg får en veganer på besøg.

Har du en ugentlig kødfri dag, så del gerne dine erfaringer, tanker osv. med mig – det vil jeg nemlig rigtig gerne høre om.

  • Camilla-Kenya.