Flourlak?! AD!

Tak, kære penicillin!

image1-3

Ja, endnu engang ramt af blærebetændelse. Heldigvis begyndte penicillinen at virke i løbet af natten – så dagen i dag er bedre, men jeg er træt. I går forsøgte jeg at drikke det væk – tror aldrig i mit liv at jeg har drukket så meget vand og tranebærsaft, som i går – men jeg tænkte at jeg ligeså godt kunne tage en penicillin-behandling, og så være lidt mere sikker på at jeg kunne slippe af med smerterne. Mærkeligt nok, så gjorde det ikke så ondt når jeg tissede, men jeg følte at jeg konstant skulle tisse – ja, jeg har jo prøvet det masser af gange tidligere, så kender alle symptomerne, så lægen udskrev da også bare penicillin – hun spurgte endda – “hvilken slags vil du have?” – og det var endda en fremmede læge, da min egen læge var på sygebesøg i går hos nogle andre.

Jeg er træt i dag – tror al energien blev taget fra mig i går – og derfor har der de seneste dage også været ret stille her på bloggen – det håber jeg i overlever – så spændene tror jeg nu heller ikke mine ord er – men jeg nyder at dele mine ord med jer, som læser med.

Jeg havde ellers i dag planer om at jeg og en veninde skulle på Mette Blomsterberg Café i Lyngby og senere skulle jeg grille med nogle venner på Frederiksberg. Jeg har meldt afbud for det hele – for at passe på min krop. Det tror jeg har været en fornuftig idé. Men en kammerat kommer på besøg i aften og hygger lidt – det glæder jeg mig til. Det der med ikke at se nogle mennesker i flere dage er ikke min kop the – mærkeligt nok. Engang kunne jeg nu meget godt li’ ikke at se mennesker – men man bliver jo afhængig af at være social.

Tak, kære penicillin – for at du virker på min krop. Om 6 dage er jeg færdig med behandlingen, også er jeg forhåbentlig rask og frisk igen. Selvfølgelig kom første almindelige bivirkning allerede ved første indtagelse – kvalme. Men fuck det! Så længe det hjælper.

God weekend til jer, som læser med.

– Camilla-Kenya.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flourlak?! AD!