Dag 12 – år 2016

I anledningen af at der i morgen kommer en DR1-dokumentar som hedder “Aldrig mere mor”, så kommer jeg her med et blogindlæg om min holdning til både til tvangsbortadoption og §68a i serviceloven.

I min optik så er en §68a en lidt mindre grad af tvangsbortadoption – og det siger vel egentlig en hel del om det! I tænker nok nu “hvad er en §68a helt præcis” – og det vil jeg kort gerne fortælle her;

Man bruger jo nok denne §68a med formål at beskytte barnet – ligesom ved tvangsbortadoption. Barnet skal have været anbragt i 3 år – ikke nødvendigvis på det samme sted. Barnets tilknytning bliver naturligvis vurderet og undersøgt – og forældre bliver også undersøgt. Ved en §68a så beholder man også stadig forældremyndigheden, men du mister sådan set de rettigheder man normalt har ved en forældremyndighed. Forældre og barn har stadig ret til samvær – og det er vidst også den eneste positive del ved en §68a – forældre og barn kan stadig se hinanden og vise hinanden kærlighed. Forældrene har bare INGEN indflydelse længere – og man mister sine såkaldte “rettigheder”.

Måske tænker nogle nu “hvad er en tvangsbortadoption egentlig” – selvom de fleste forhåbentligt i ordet kan læse hvad det betyder, så vil jeg også gerne kort opridse hvad det betyder.

Det betyder at ens barn bliver bortadopteret væk med tvang. Man har sat denne lov op, for at der skal skabes ro og stabilitet op for det enkelte barn – hvilket jeg naturligvis sagtens kan se og forstå. Bliver et barn tvangsbortadopteret – så mister du ikke bare dine “rettigheder” til at have indflydelse på barnets ve og vel, men du mister også forældremyndighed og du har tilmed heller ikke KRAV på samvær med barnet – men en kommune kan sagtens vurdere at der kan være samvær, hvis det er til barnets bedste. Det lyder jo fint, når man skriver om det, ja. Og jeg tænker også de fleste af os helt almindelige og normal-tænkende borgere ønsker det bedste for børn – men jeg kan være i tvivl om en helt almindelige forvaltning i Danmark er i stand til at tage så store beslutninger – og de kan jo kun gisne om hvilke konskvenser det har for børnene – hvilket jeg da også kun kan gisne om.

En konsekvens det i hvertfald har for barnet der bliver tvangsbortadopteret væk er; man tænker jo nok, at så kan barnet blive tvangsbortadopteret til evt. den plejefamilie som barnet bor ved – men i tilfælde af at den pågældende plejefamilie ikke ønsker et adopteret barn, men blot et plejebarn, så kan barnet altså blive tvangsbortadopteret til en helt anden og ukendt familie. Det er absolut en fatal konsekvens – og jeg sætter spørgsmålstegn ved tilknytningen i det!

Selvfølgelig sker der hverken en §68a eller tvangsbortadoption uden grundige undersøgelser – hvilket også er meget fint.

For lige at gøre dette indlæg lidt personligt – hvilket jeg forsøger ikke at gøre så meget på det her område, fordi jeg da selvfølgelig skal tænke på hvem der læser med – og hvordan jeg så beskriver systemet i Danmark.

Jeg pointere lige igen at jeg har fuld forældremyndighed over min niece, som er 4 år i dag. Allerede inden Anna-Elisia havde været anbragt i 3 år, så indstillede forvaltningen mig til en §68a-undersøgelse – hvilket heldigvis aldrig blev gennemført, da der blev kæmpet i mod. Hvis forvaltningen havde kunne få igennem hverken at kompensationsundersøge og forældrekompetenceundersøge mig, så havde de gjort det – og rent økonomisk kan jeg forstå det, fordi forvaltningen ville kunne spare penge ved ikke at undersøge mig som forælder – men jeg er ikke i den forstand at jeg mener at en forvaltningen uden undersøgelser kan vurdere en forældreevne eller ej, og jeg er heller ikke i den forstand at en forvaltning kan vurdere et barns ve og vel – uden grundige undersøgelser.

Jeg har fra start af valgt at indgå i samarbejde med forvaltningen og få lavet ALLE undersøgelser – med 100% formål at være helt sikker på at min niece trives på de allerbedste vilkår. Det er jo præcis det ansvar som følger med en forældremyndighed. Enhver forældre SKAL sikre sig at alle behov er opfyldt ved ens børn.

Min holdning til tvangsbortadoption er absolut at det er SÅ indgribende en foranstaltning at det næsten smerter mig helt ind i sjælen – fordi man (alle) kun kan gisne om konsekvensen for børnene, hvor det rammer.

Jeg er helt enig i at alle ikke er i stand til at være forælder/forældre. Da min søster blev gravid med min niece, og min søster var i et stofmisbrug – der synes jeg da absolut heller ikke at det var tiden for at min søster skulle være mor – og jeg støttede min søster i at ville have en abort. Min søster var klar over at hun ikke kunne være fuldtids-mor for sin lille datter – men man skaber også en tilknytning når et foster ligger i maven og min søster kunne ikke gennemføre en abort. Selvfølgelig er jeg ovenud lykkelig for at Anna-Elisia i dag er i vores verden – fordi jeg er slet ikke i tvivl om at hun i fremtiden kan skabe en masse godt til vores verden.

Når jeg ser min niece i dag, så er jeg så STOLT over at min søster lod Anna-Elisia komme til verden. Min søster elskede sin lille datter – også selvom det var svært for hende. Havde min søster selv kunne vælge, så er jeg slet ikke i tvivl om at min søster bare havde droppet aller stofferne og ikke budt Anna-Elisia de ting, som nu følger med.

Min søster var en fighter – hvilket jeg slet ikke er i tvivl om at min niece også er!

Jeg er en stolt moster!

Jeg har troen på at vi har et system som nu tager sig godt af min nieces ve og vel – men det absolut sket ved at jeg har kæmpet. Jeg er stolt over at vi bor i et land, hvor der faktisk er ressourcer til at passe på børnene – men jeg er ikke stolt over måden ressourcerne bliver brugt på. Desværre.

Da jeg var barn, havde jeg brug for at systemet havde lyttet til mig og kæmpet for mig – det gjorde de ikke. Da jeg blev voksen og søgte svar, så anmodede jeg om aktindsigt i min børnesag – og i den blev jeg kun bekræftet i at systemet havde vidst ALTING, men intet gjort for mig.

Jeg læste hvordan familiemedlemmer havde forsøgt at råbe kommunen op – uden held.

Det hjalp i den grad mig at læse “sandheden” om systemet.

Jeg håber at Anna-Elisia vil gøre det samme når hun bliver voksen – og måske kommer til at søge svar. Der vil være meget læsestof til hende – men hun vil opdage at der ALTID har været tænkt på hendes ve og vel.

Jeg vil sidst lige pointere at dette er mit synspunkt på §68a og tvangsbortadoption – det er muligt at der er faktuelle fejl eller fejlfortolkninger.

• Camilla-Kenya.