Dag 93 – år 2016 | Ingen kategori

Der bliver delt så meget LORT på Facebook og jeg er helt sikkert én af dem, som også deler lort. I dag deler jeg faktisk noget der er vigtigt! Så jeg håber du i dagens anledning vil læse med og dele videre…

På billedet ser i Patrick og jeg – på vej ud af bilen ved Amager Strandpark – som vi i dag gik tur ved – i blæsevejr. Det med vejret er nu ikke så vigtigt!

MEN… I midten af februar delte Patrick en video på Facebook – en video hvor han med ord på nogle pap-skilte fortæller at han er tidligere straffet, har afsonet sin dom – og står nu med en plet på sin straffeattest. På pap-skiltene skriver han at han ønsker et job, og han vil gerne – som andre mennesker; stå tidligt op, spise sin havregryn og tage på arbejde.

Se også video med Patrick og jeg!

Nogle af mine Facebook-venner delte den video, så derfor så jeg den. Jeg valgte at skrive en besked til Patrick – både fordi jeg synes han så liiiiidt sød ud (høhø) – og fordi jeg ville sige til ham, at jeg synes det var SÅ godt at han kæmpede sig videre og gerne VILLE arbejde – og starte et nyt og bedre kapitel i hans liv!

Alle deler bare ikke den mening, desværre. MEN… Jeg synes folk fortjener en chance til – og i Patricks video på Facebook, skriver han også at han gerne vil have en chance til.

De fleste af os mennesker kender nok mennesker, som har gjort ting i deres liv som var rigtig dumme – og kriminelle handlinger. Nogle folk må tage sin straf – og derefter synes jeg i den grad ikke at samfundet skal blive ved med at straffe et menneske, fordi hvordan skal en tidligere straffet så nogensinde kunne komme frem til at opnå et nyt og bedre kapitel af sit liv! (Tænker jeg)!

Patrick skrev (heldigvis) tilbage til mig – og så kom vi frem til at han jo kunne blive handicaphjælper. Jeg ved mig selv, at jeg uden tvivl – og med 100% tillid, tiltro osv. ville ansætte Patrick, hvis jeg havde en ledig stilling i mit handicaphjælper-team… Men det har jeg ikke!

Handicapformidlingen er gået med til at hjælpe – så der blev der mulighed for et praktikforløb, så Patrick kunne komme ud og prøve at være handicaphjælper. Men der er stadig nogle som er helt afvisende overfor at give en tidligere straffet en chance til – hvilket jeg aldrig vil kunne forstå. Heldigvis er der andre som er mere åbne, for at give Patrick en chance – og lade ham prøve at være handicaphjælper.

Han har nu været hos en af mine veninder i Jylland – og så er han denne weekend ved mig.

Nu har jeg tilbragt timer med Patrick både i går og i dag – og sørme også igen i morgen. Han er fuldstændig et helt igennem dejligt menneske – og det vidste jeg som sådan på forhånd, fordi vi har skrevet og snakket i telefon (en hel del) – så på en eller anden måde var han jo ikke en helt så fremmede, som i rigtig fremmede. Han vil blive en så god handicaphjælper – og jeg tror også at han vil være god til alverdens andet arbejde.

Jeg er SÅ glad for at Patrick prøver at være handicaphjælper – og at han får et arbejde – og personligt håber jeg jo at han i fremtiden er handicaphjælper!

MEN… Kære folk! Kender vi ikke alle nogle som er tidligere straffet eller “i det mindste” tidligere kriminelle mennesker? Hvorfor skal de blive ved med at blive straffet af et samfund?

I al respekt – og især for Patrick, som jeg nu selv oplever – så fortjener mennesker en chance til! Jeg er så glad for at jeg har givet Patrick denne chance – og selvom jeg i den grad ikke skal have noget af æren, så har jeg stadig været en af dem som viste ham min tillid og RESPEKT – som han fortjener – og det er jeg glad for!

Budskabet i dette blogindlæg er blot, at man skal give mennesker en chance til – mennesker som gerne vil videre sit liv – og starte et nyt kapitel.

Patrick fortjener det i hvertfald! Hvis du vil se hans video, så klik HER!