Dag 21 – år 2016

I dag har jeg ingen planer – hvilket egentlig er rart, for nogle gange er det rart med en dag hvor man bare kan være hjemme, drikke kaffe og slappe af. Sådan én dag er det i dag!

I går aftes tog jeg til First Hotel Copenhagen, og mødtes med en jysk veninde. Vi drak kaffe og snakkede EN HEL DEL! Vi har mange ting til fælles – blandt andet har vi begge et handicap (dog ikke det samme) og vi har begge en anbringelses-sag i vores liv – og vi er begge lige store fightere! Det gør naturligvis at vi har en masse ting vi kan snakke om – og det er rart at vi kan støtte hinanden i op- og nedture i forbindelse med en sag, som handler om ens GULD!

Da vores kaffe-hotel-date var ved at være ved enden, så står vi udenfor og snakker – og vi snakker omkring handicap, sex, mænd osv. – og vi snakker om det på en måske lidt grænseoverskridende måde og tager virkelig pis med os selv og hinanden.

Udenfor står der også en mand – og pludselig udbryder han noget med at han er i gang med at skrive en sms og nu kunne han ikke længere koncentrere sig. Ud af hans mund, kom der mange virkelig søde og varme ord – og han havde en god jysk accent (ja, jeg kan godt li’ jysk accent). Han så måske også lidt sød ud! Som jeg nu er – og som folk nu kender mig, så bliver jeg jo lidt mundlam – og på vej hjem, så tænkte jeg at jeg gerne ville i kontakt med den mand. Så jeg skriver til min veninde, om hende eller hjælperen ikke kan gå ned til ham med mit nummer – desværre var baren lukket og alle var gået. Så væk var manden! Men min veninde lovede at kigge efter ham i dag (i morges) – men jeg har ikke hørt fra min veninde om de fik fundet ham igen! Jeg krydser fingre… Mest af alt, fordi han faktisk sagde nogle ord, som var interessante og jeg fik bare virkelig lyst til at høre flere af hans ord – han virkede jo ligefrem intelligent.

Jeg overvejede at lave sådan en opslag på Facebook med HVOR ER DU?!, men jeg synes også det er lige i overkanten – så jeg får jo nok aldrig kontakt til den mand igen. Så må jeg blot bare selv huske på hans ord – og leve videre med dem. Det kan jeg skam også sagtens!

Nogle gange kan min hund, Karen bare gøre sig lidt ekstra grim. Det er dog alligevel lidt kært! Det er måske også lidt svært at se på billedet, men hun har på en eller anden måde foldet sin læbe ind i munden – men jeg synes nu at Karen er lækker alligevel. Og nu lyder jeg som en skør “hunde-dame” og det er jeg måske sommetider også – selvom jeg ikke føler mig sådan!

Men om ikke andet, så fik i da i dag et billede af Karen.

God torsdag til jer som læser med!

• Camilla-Kenya.