Dag 66 - år 2016

Dag 67 – år 2016

IMG_9010

Jeg lærte i dag at når man blot er 4 år, så omtaler man stadig noget som værende fra sine gamle dage. I dag på gyngen ville Anna-Elisia fortælle mig at jeg altså ikke måtte sige at hun skulle gynge for højt, fordi i gamle dage – da hun gik i sin gamle børnehave (fantasien fejler intet) – så gyngede hun højt og slog sig. Tænk engang at en 4 årig prinsesse tænker på sine “gamle dage” – det tror jeg i hvertfald ikke jeg gjorde da jeg var i den alder – det er først nu at jeg er begyndt at sige “i gamle dage”. Et skørt begreb egentlig.

Samværet i dag gik super godt. Anna-Elisia var frisk og glad – da jeg kom hjem til hende, så ville hun gerne lige gemme sig for mig, men så gik vi ud og drak kaffe/kakao og spiste æbler fra Fejø. Så legede vi lidt med lego og havde en god snak om alt med lego – hvad hun havde bygget osv. – hun er meget kreativ.

Jeg viste også Anna-Elisia de billeder jeg havde med til hende, af min lejlighed. Så hun kunne se hvor jeg boede. Desværre havde jeg glemt at tage billeder ude fra, så hun kan se hvilken slags bygning jeg bor i – for Anna-Elisia tror bestemt at jeg bor i et hus. (Gid jeg gjorde)!

Efter det satte vi os til at male – og Anna-Elisia ville i første omgang have at jeg skulle male en af mine hjælpere, som hedder Tove – men egentlig sagde hun bare forkert og mente Heidi – som var med på samvær i dag.

IMG_8975

Da der var ca. 20 minutter tilbage af vores samvær gav vi hendes hund godbidder og bagefter gik vi udenfor og legede ved gyngen og Anna-Elisia cyklede lidt, og hoppede i trampolin.

Da der var ca. 5 minutter tilbage af samværet forberedte jeg Anna-Elisia på at jeg snart skulle hjem – og hun sagde “ej, du er jo næsten lige kommet” og “du skal ikke hjem allerede” – sådanne ord gør bare at man i den grad har lyst til at blive. Men jeg bekræftede blot hendes følelse ved at sige “ja, det kan godt føles som om jeg lige er kommet, men enten hjælper du mig ind i bilen eller også gør Heidi” – og så løb hun hen til min bil for at hjælpe mig ind.

Det gør ondt i hjertet at skulle køre fra hende, når hun egentlig ønsker at jeg skulle blive – men man skal jo følge forvaltningens afgørelse, som siger 1,5 time samvær hver anden uge. Det er ikke meget! Men jeg nyder den tid vi har – og det samme er jeg helt overbevist om at Anna-Elisia også gør.

Det er rart at hun nu er blevet så gammel at hun med ord kan ytre hvad HUN mener!

Jeg dedikere her al min kærlighed til Anna-Elisia – og håber i kan mærke den igennem mine ord! Hun er en så dejlig og skøn pige – og jeg ville ønske hele verden havde mulighed for at møde hende – overdrivelse fremmer forståelsen, igen!

Nu vil jeg bruge resten af mandagen på at slappe af – jeg var jo allerede oppe lidt i 7 i morges – og ude af døren lidt over 7.

Dog skal der lige handles ind, så jeg er klar til at få besøg af en dejlig veninde og hendes søn i morgen! Det glæder jeg mig til…

Har du haft en god start på DIN uge?

  • Camilla-Kenya.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 66 - år 2016