Dag 45 - år 2016

Dag 48 – år 2016

12741947_797460137065346_8797903920808009328_n

Så blev jeg 26 år! Virkelig tæt på de 30 år… Føler jeg! Det er ret vildt at tænke på at det til sommer er 10 år siden at jeg gik ud af folkeskolen. Så føler man sig alligevel lidt gammel, når man tæller de år tilbage.

Snart har jeg været flyttet hjemmefra i hele 8 år! Wauw. 8 år i Nærum – som egentlig bare skulle være et springbræt videre – men jeg har samtidig alle årene været i tvivl om jeg skulle flytte mere nordpå eller længere ind mod København. Det er stadig et dilemma.

Min dag i går blev brugt på brunch med min hjælper, Maria, og hendes datter, Emilie (som er på billedet). Emilie kom allerede hjem til mig i mandags – hvor jeg faktisk heller ikke fik skrevet blogindlæg. Vi tegnede og spiste vafler om eftermiddagen – og om aften tog vi til Rungsted Havn og spiste på Sticks’n’Sushi – hvilket var en fødselsdagsgave fra mig til Emilie.

IMG_8690

Vi fik det lækreste sushi, sticks og creme brülee! Så lækkert!

Resten af min fødselsdag i går blev brugt sammen med min bedste veninde, Ronja, og hendes hund Liva. Jeg hentede dem om eftermiddagen og vi brugte resten af min fødselsdag på at spille en masse brætspil – Settlers fra Catan. Og så lavede Ronja den lækreste stegte flæsk med persillesovs til mig!

Min dag kunne ikke være ønsket bedre.

Jeg fik også en masse dejlige og varme fødselsdags’hilsner både på SMS, opkald og Facebook. Tak til alle som ønskede mig tillykke.

Og hvis nogen skulle være i tvivl, så var vejret altså godt i går pga. jeg har været SÅ sød hele år 2015! Det er jeg slet ikke i tvivl om (HAHA).

I dag kørte jeg min veninde hjem – og hentede to andre – og vi har holdt møde her hos mig – og spist pizza. I aften tager jeg til Frederiksberg og besøger et vennepar – eller den mandlige part er vidst ude og arbejde, så der bliver ægte kvinde’hygge i dag! Det kan også sagtens bruges…

I morgen står dagen på rengøring – så jeg er klar til på lørdag, hvor jeg skal holde hele 2 fødselsdage.

Jeg beklager at dette blogindlæg blev meget rodet – men sådan går det, når man ikke lige får delt et indlæg hver dag!

  • Camilla-Kenya.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 45 - år 2016