Fødder og thai-mad?

Jeg har altid hadet fødder! Det er vidst ingen hemmelighed for nogle. Jeg har kun givet en enkelt person fod-massage en gang – og det var min bedste veninde, og jeg kunne med nød og næppe nok lige klare at røre hende fødder. Så nej, jeg har ikke en eller anden klam fod-fetish! Eller for mig er det klamt, men nogle kan vel li’ det… Men som i ser på billedet, så bider jeg min bedste kammerat i foden – imens jeg faktisk sidder på toilettet. Han var i gang med at vaske sine fødder – og han spurgte om jeg ikke ville kysse hans fod, når de var nyvasket og jeg tænkte la’ gå! Så den fik et kys, et bid og et slik! Bum… Så jeg kan godt, hvis jeg virkelig skal. Egentlig er det bare en joke – Steffen synes vidst det er enormt sjovt at jeg gør det, når jeg ikke kan li’ fødder. Egentlig kan jeg heller ikke svare på hvorfor jeg gør det!

Det jeg forklarede ovenfor er nok det mest begivenhedsrige der er sket i dag – indtil videre. Senere tager jeg til min venindes 21 års fødselsdag – hvor vi både skal spise lækker sushi og kinesisk mad – og jeg glæder mig. Egentlig glæder jeg mig mest til at give hende gaven som jeg har købt. Jeg har købt noget som et hvert hjem SKAL eje – og det er en skam, hvis et hjem ikke ejer sådan noget! Måske er det en kaffe’tragt – for det synes jeg der skal være i et hvert hjem – hvis det er en kaffe’tragt, så tror jeg hun vil blive pænt skuffet over mig – så ja, jeg har fundet på noget lidt mere spændene! Du kan glæde dig, skønne Louise! Du bliver glad – jeg er i hvertfald misundelig over gaven – så ved du det til næste år når du skal give mig gave 😉

Egentlig havde jeg tænkt at næste blogindlæg først skulle komme i morgen, fordi så ville jeg have taget billeder af min nye sofa – som jeg gerne vil vise jer – men det MÅ i vente med til i morgen, for jeg har endnu ikke fået taget nogle billeder. Alligevel vil jeg gerne fortælle en lille smule om i går – og vise lidt billeder.

Min gamle sofa, som i kan se ovenfor blev kørt til Græsted – hjem til en af mine hjælpere. Hun er en ægte samler – hun tager glædeligt i mod alt. Intet må jo smides ud – tænk hvis det kan bruges – den tankegang kan jeg nu meget godt li’. Så den fik et nyt hjem i går. Heldigvis kom der en sød kammerat og hjalp med at bære sofa ind og ud af bilen – og han samlede tilmed den nye sofa – hvilket gik ret hurtigt. Ægte handy’mand – det er noget der kan bruges! Tak for hjælpen, Michael.

Da klokken var ca. 22 kom vores thai take-away og det var tiltrængt – vi alle var ret sultne. I får lige et billede af vores lækre mad ovenfor – dog har jeg smagt bedre thai-mad – men dette kunne absolut gå an! Når man er sulten, så kan alt spiseligt gå an.

Vi sluttede dagen med at se en dokumentarfilm – Into eternity – min kammerat og min hjælper synes den var enorm spændene – og egentlig synes jeg også selve historien om atomkraftværket er spændene, men den var simpelthen for langtrukken for mig. De er også lidt ældre end mig – jeg tror stadig jeg er på Paradise Hotel-punktet i mit liv! Det burde ændres – om 10 år måske. Jeg ved det ikke – måske sker det aldrig. Mon der stadig er Paradise Hotel om 10 år? Jeg håber det inderligt! Hvilket minder mig om at jeg er bagud – jeg må hellere følge op på manglerne i morgen… Inden jeg tager til Wangels realease-fest på Idealbar! Måske ses vi 😉

Nu slutter vi i hvertfald for i dag – for jeg snart afsted til fødselsdag. Inden da, skal jeg også nå at drikke min kaffe og slappe af – lidt gammel er man vel!

Følg mig også på facebook – klik her!

– Camilla-Kenya.