Dag 38 - år 2016

Dag 39 – år 2016

IMG_8575

Jeg & Anna-Elisia havde i dag et 2 timers samvær (samværet var forlænget pga. tidligere aflyste samvær) – trods at Anna-Elisia i dag var meget træt, så var det dejligt at hygge med hende, og bare det at vi er sammen giver så meget – hvilket jeg tror gælder for os begge. Som billedet viser, så var der masser af grin og glæde i dag – jeg var jo i dag den “søde moster” og havde taget hjemmebagte muffins med, med Frost-tema – hvilket jeg viste jer billeder af i går på bloggen.

Vi lavede også nogle fine små billedrammer og spillede iPad – det er jo det man vil når man er barn af denne generation! Så betyder iPad vidst bare alverden for et barn. Velkommen til virkeligheden.

Denne gang var også første samvær i år, uden der var en psykolog med for at observere – men ved næste samvær er psykologen med igen, for sidste gang. Jeg glæder mig til april, hvor min forældrekompetenceundersøgelse er færdig.

Efter samværet i dag, tog jeg i Fields (København), hvor jeg ville finde nye UGG støvler! Tidligere forsøgte jeg og min veninde at finde dem på Fisketorvet – uden held! MEN nu fandt jeg dem endelig – i Magasin. Jeg havde overvejet støvlerne i sorte eller chokolade-brun – men de havde ingen i chokolade-brun, så jeg prøvede dem i sorte – hvilket IKKE var et umiddelbart hit i min verden, så jeg endte med at købe støvlerne i grå. Jeg synes de er SÅ fine og SÅ lækre – og jeg fik dem tilmed til tilbudspris! Så jeg sparede næsten penge – hvis man ser sådan på det! Hvad synes i om dem?

Skærmbillede 2016-02-08 kl. 18.17.50

Jeg kom også til at købe en ny skraldespand til køkkenet i Bahne! Den er jeg også ret så vild med – den var dog ikke på tilbud, men stadig billig! Kan i li’ den? (jeg købte kun den store!)

Skærmbillede 2016-02-08 kl. 18.20.30

Ikke mindst, så fik kunne jeg ikke undgå et lille café-besøg – heller ikke selvom jeg egentlig ikke “må” i denne måned! Skal jo for fanden da spare penge! Det går bare ikke helt efter planen (haha)!

Men pandekage med hvidchokolade-is og kaffe – det er ikke til at stå for!

IMG_8576

Nu til det allersjoveste jeg længe har oplevet!

Denne blog har fået sin allerførste “omtale” på en anden blog – og for at det ikke skal være løgn, så er det på en blog om “voksenbabyer” – forleden dag skrev jeg et blogindlæg, hvor jeg skrev at jeg havde set DR3’s program “Spørg mig om alt”, hvor man kunne spørge en “voksenbaby” om alt – denne “voksenbaby”, Nickolai, synes mine ord fortjente et TAK. Nu vil jeg hermed gerne takke Nickolaj for at have omtalt min blog, på hans hjemmeside.

Jeg havde aldrig troet at min første omtale om min blog, skulle være på en side for “voksenbabyer”, men sådan blev det altså! Om jeg vil det eller ej.

Jeg er da smigret på en måde – og på den anden måde, så er det også ret meget over min grænse – for tænk at MIT navn står på sådan en hjemmeside.

Jeg vil gerne lige understrege at jeg IKKE forstår “voksenbaby”-fetisch’en, men jeg anerkender og acceptere at nogle er anderledes. Jeg er jo også anderledes på mange områder!

Hvis du vil følge mig på Facebook, så klik HER!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 38 - år 2016