Dag 71 – år 2016 | Ingen kategori

I dag har jeg været sammen med nogle skønne mennesker i Hellerup, hvor der blev serveret en lækker meze. Jeg synes at meze er SÅ lækkert, fordi der er mange små retter at vælge mellem – og man sidder virkelig og hygger med det. Det er vidst egentlig ikke en så udbredt ting i Danmark – men i f.eks. tyrkiet og grækenland er det vidst lidt mere “normalt”.

På mit billede ser i lidt af det – tomatsalat med feta, oliven, peberfrugt med ost. Udover det, så var der fiskefrikadeller med feta, svampe med gedeost, gulerods’chili-puré-dip-noget og bulgur. I hvertfald meget lækkert – og jeg kan varmt anbefale at man selv giver sig i kast med at lave en meze for sine gæster.

I hvertfald kan mine kommende frokost’gæster se frem til at jeg en der gerne byder på en lækker meze. Om ikke andet, så har i nu fået lidt inspiration – jeg vil i kommende indlæg gerne dele mine forslag til hvad jeg synes kunne være lækkert i en meze.

Meze’frokosten blev også samlingspunkt til at snakke lidt om min nieces og min sag – i forhold til at jeg i næste uge skal til formøde med forvaltningen, samt netværksmøde samme dag. Det bliver dejligt at lufte sine ord – endnu engang. Jeg har pt. ikke de vilde klagepunkter, da jeg jo er i gang med min forældrekompetenceundersøgelse – og den får jeg først mundligt fremlagt d. 4 april 2016 – og udleveret skriftligt i midten af april. Hvad næste step er efter det er jeg ikke sikker på – men i hvertfald HÅBER jeg på at Anna-Elisia og jeg kan få langt mere samvær, end det vi har haft indtil videre og nu.

Dog glæder jeg mig over at – jeg i løbet af de sidste 3 år har fået mere og mere samvær, så det går den rigtige vej, kan man jo godt sige. Det vigtigste er dog at det bedste for Anna-Elisia sker – og trods at der står beskrevet at Anna-Elisia ofte er træt efter samvær med mig, så tænker jeg at det ville være en god idé at udvide samværet – således at vi kunne få flere timer sammen – i stedet for at den 1,5 time vi har hver 14 dag skal være så intens, som det jo bliver – fordi vi jo naturligvis så gerne vil udnytte al vores tid sammen, på bedste vis. Men ja, det kan let blive intens – og derfor kan jeg jo sagtens forstår hvis Anna-Elisia bagefter er træt.

Så ja, jeg krydser fingre for mere samvær!

Heldigvis er jeg ikke i tvivl om at Anna-Elisia bor hos en plejefamilie som faktisk elsker hende, og jeg er helt sikker på at hun også elsker sin plejefamilie – men samtidig så er blodets bånd også stærkt.

Jeg opgiver i hvertfald aldrig at kæmpe for det bedste vil ske for min niece – i mens håber jeg at hendes mor kigger ned fra stjernerne og følger sin datter – og er stolt over hvilken prinsesse hun fik skabt til vores jord.

Til sidste vil jeg gerne sige TAK til nye følgere på min Facebookside. I går skrev jeg en kommentar på EkstraBladet – i en artikel som handlede om en “iskold handicaphjælper” i England. Jeg er jo selv i situationen at have hjælpere – og egentlig synes jeg det billede er lidt sjovt – fordi, der står en handicaphjælper og taler i telefon og ryger en smøg – samtidig sidder der en handicappet i kørestol læsset op med shopping-poser. Jeg valgte at kommentere at det er en “typisk hverdag” for handicappede (ment i sjov) – og det fik i den grad nye følgere til min side. Af hjertet tak for at i fik lysten til at følge mig og læse med! Jeg lover jer at jeg i ny og næ vil dele videoer af mine hjælpere – videoer som viser en typisk hverdag, med sin handicaphjælper.

Det behøver nemlig ikke være så trist eller hårdt, som nogle måske let kan komme til at tro.