Dag 85 – år 2016

Jeg kan vidst lige så godt sige med det samme, at det jeg skrev i forrige blogindlæg om IKKE at lade min konto gå i minus ikke går i opfyldelse og derved får jeg ikke en tre-retters-menu af Heidi – en af mine skønne handicaphjælpere. Det er okay, fordi det betyder heldigvis ikke at min økonomi er fucked, da det egentlig bare er min rådighedskonto som ikke må gå i minus – i virkeligheden har jeg nemlig ikke minus, da jeg både har en perfekt budget-konto og jeg har en ok opsparingskonto – men de tæller ikke med i “konkurrencen”.

Det POSITIVE er så at jeg får helt sikkert langt mindre minus end de bagudgående måneder – hvilket så betyder at jeg i april måned har et “større” rådighedsbeløb og risikoen for at jeg går i minus inden maj, er derved mindre.

Det eneste jeg lige kan komme på, som jeg har gjort er, at jeg i hvertfald har været sindssyg god til IKKE at købe coffee-to-go alle mulige steder, men derimod brugt min egen coffee-to-go kop. Samtidig har jeg ikke været på McDonalds (okay, der lyver jeg – men jeg har altså kun købt McFlurry, og det gælder næsten ikke)! Haha…

Jeg synes også selv at jeg har været forholdsvis god til ikke at smide mad ud, men den del kan sagtens blive bedre – men jeg har virkelig et issue med mad der står i køleskab, for jeg kan knap nok holde ud at spise noget der har stået 1 dag – hvilket selvfølgelig er noget PJAT! Derudover, så vil jeg helst gerne at mad bliver pakket ordentlig ind – men det er en udfordring når man har hjælpere – for selvom alle hjælperne helt klart ved at jeg gerne vil have pakket min mad ind, så sker det bare ikke altid (nu håber jeg alle mine dejlige hjælpere læser med i dag, for så kan det være de fremover vil huske på det) – og det er jo egentlig ikke kritik, men det er jo bare en af hverdagens små udfordringer med at have handicaphjælpere.

Og udfordringer med mine handicaphjælpere har jeg altså ikke mange af – men det er sku’ nogle gange lidt ligesom et “partnerskab” og man skal forsøge at blive enige (eller det skal man jo egentlig ikke), men der er jo bare udfordringer ved sådan et “forhold” – og de udfordringer tager vi da også – det er en del af den dejlige hverdag.

Jeg kunne selvfølgelig også hver evig eneste gang sige “pak lige maden ind” – hvilket jeg egentlig synes jeg ofte lige siger – men nogle gange kan man også gentage sig selv for meget. Nogle handicaphjælpere tænker “ja, det ved jeg jo godt du vil have” og andre siger “ja, selvfølgelig” – så jeg skal samtidig også forsøge at huske på hvilke hjælpere jeg ved husker det og hvilke hjælpere jeg ved ikke husker det. Og nej, det husker jeg ikke.

Men igen – JEG ELSKER MINE HANDICAPHJÆLPERE – og jeg elsker de små hverdags-udfordringer.

Tænk engang hvis jeg var i et kæresteforhold, så havde jeg vel dobbelt-op på hverdags-udfordringer?! Jeg bevarer nok bare mit singleliv…

(p.s. Planen var kød-fri dag i dag, men den er rykket til i morgen)!

HEY! Vidste du at Verden ifølge Camilla-Kenya er på Facebook – følg med her!

• Camilla-Kenya.